
For helvede da også … hvor bliver tiden af!?
- by Anika
- Posted on 20. januar 2019
Hvis der er nogen der kan fortælle mig det, så send mig lige en pb, for jeg ved det da ikke.
Har det ikke lige været jul? Jeg synes lige at jeg havde juleferie, og så er der en “venlig” sjæl der spydigt antydede at jeg måske ikke var så god til at få opdateret herinde. At det passede med årstiderne eller sådan noget. Har man hørt mage!!?
Det passer da slet ikke! Eller … ehm … okay, jeg er skod til de sociale medier. Når jeg endelig kommer til dem sidder jeg og hygger mig med at se hvad andre læser, og når jeg kommer rundt i min dagligdag og tænker at jeg “bør da også lige lægge et billede op på de sociale medier”, så kan jeg ikke finde noget der er interessant nok at tage billede af.
Ja, jeg lever et kedeligt liv. 😉
Men der ER altså liv i mig. Og jeg får skrevet. For første gang i årevis er det faktisk lykkedes mig at skrive henover en årsafslutning med dertilhørende revision (måske fordi en anden kollega har overtaget det værste), og jeg ER i gang med en Okay-bog.
Måske har slutningen endda åbenbaret sig for mig, hvilket har holdt hårdt i denne bog, men den rykker tættere og tættere på, så hvem ved … måske den endda bliver afsluttet. 😉
Eller … det gør den! Jeg ved det. Jeg er på vej!
Hvis bare man havde mere tid … altså … 🙂
Hvis der er nogen der kan fortælle mig det, så send mig lige en pb, for jeg ved det da ikke. Har det ikke lige været jul? Jeg synes lige at jeg havde juleferie, og så er der en “venlig” sjæl der spydigt antydede at jeg måske ikke var så god til at få opdateret…