Om mig

Jeg er født i 1973 i Odense, og tilbragte det meste af min barndom med at flytte mellem Schweiz og Danmark.

Da vi endelig slog os til ro i Danmark, var det på Langeland af alle steder, men jeg elsker vores lille sydhavsø.

Udkantsdanmark eller ej, det er en luksus at have både strand og skov inden for ti minutters kørsel uanset hvilken vej vi vender bilen.

Jeg er oprindeligt uddannet allround kontorassistent, og har arbejdet med IT og økonomi hele mit liv. Enten som bogholder, som Financial Team Leader eller som nu som “Business Controller”.
Om aftenen, når hvilen falder over hjemmet, kommer den anden og mere kunsteriske hjernehalvdel i gang, og det er så her jeg skriver mine bøger.

Bibliografien kan du finde ovenfor i menuen, men jeg skrev faktisk også en serie blogindlæg om min lidt slingrende udgivelses-vej. Den kan læses her.

Du er altid velkommen til at skrive til mig. Om det er ris, ros eller bare kommentarer til hvad som helst, du skal være så hjerteligt velkommen. 

info(at)anikaeibe.dk

Du kan også følge mig på Facebook og Instagram, og tage kontakt med mig der.

Nårhja, og så er jeg en dedikeret læser og nørd, så hvis du har lyst til at se mine fremskridt på mine Reading Challenges, kan du kigge med her.

Før i tiden havde jeg også en blog med boganmeldelser. Den kan stadig ses her.