
Må jeg præsentere … Matthias!
- by Anika
- Posted on 11. marts 2017
Jeg surfede forbi Tellerups hjemmeside i går og kiggede på de kommende udgivelser, og til min store glæde kunne jeg se at Matthias allerede var kommet på, selv om den først udkommer d. 12. maj. 🙂
Jeg synes den er blevet så fin. Den lilla farve passer virkelig godt til de andre bøger, og de er så flotte sammen.
Historien om Matthias er endnu en bog i Okay-serien. Vi har tidligere mødt ham i Marie bogen, og han optræder også ganske kort i Fies historie, men hans historie kan læses helt uafhængigt af de andre.
Matthias’ historie er at han er homoseksuel. Det er der som sådan ikke noget odiøst i, og flere i hans skole er da også “sprunget ud”, men der er bare det med Matthias at han for det første ikke ønsker at skille sig ud, og for det andet så er hans far virkelig homofobisk. Derudover er faren også soldaterveteran, PTSD-ramt og derfor en anelse ustabil.
Den eneste Matthias føler han kan tale med er Thomas, en fyr han har fundet på en chatside på nettet. En fyr som han efter nogen tid også bliver forelsket i, men hvor klogt er det?
I forbindelsen med denne bog har jeg været steder på nettet, hvor jeg ikke tidligere har befundet mig, det skriver jeg nok lidt mere om i “Historien bag Matthias”, som jeg lægger op her på siden inden så længe. Jeg kan godt selv lide at forfatterne fortæller om bevæggrunden for at skrive deres historier, og jeg bilder mig ind at andre også vil få glæde af mine baggrundshistorier. I hvert fald kommer den inden længe, og jeg skal nok slå det op her i et blogindlæg også.
Nu er jeg så spændt på hvilket liv Matthias får. Om folk kan lide ham. Forstå ham. Grine og græde med ham. Og måske ikke væmmes for meget … 😉
Jeg surfede forbi Tellerups hjemmeside i går og kiggede på de kommende udgivelser, og til min store glæde kunne jeg se at Matthias allerede var kommet på, selv om den først udkommer d. 12. maj. 🙂 Jeg synes den er blevet så fin. Den lilla farve passer virkelig godt til de andre bøger, og de…