Jeg læser … Skrøbelige skønhed

Jeg har læst denne lille søde historie (grim ælling bliver til smuk svane, og lykkelig da den smukke svane hun er forelsket i bliver vingeskudt).

Hvad jeg mener om den, kan I læse ovre på min bogblog, men det er nu ikke det jeg vil skrive om her.

Hele bogen er bygget op omkring flashbacks. Hvilket kun skal bruges med måde og meget fornuftigt. Jeg tror faktisk at det var noget min allerførste redaktør sagde til mig. “Brug det, men brug det meget varsomt”, og siden dengang har jeg for det meste faktisk holdt mig fra det.

Og det er der gode grunde til. Jeg fandt fx dette gode råd på nettet:

Flashbacks offer many pitfalls. This is because even the best-written flashback carries a built-in disadvantage: It is, by definition, already over. The scene you are detailing in your flashback isn’t happening in story time. It happened sometime earlier, and so we are being given old information. Like old bread, old information is never as fresh or tasty as new bread. The flashback lacks immediacy.

Og hvis man putter for mange ind i en historie, ender man med at kede læseren, hvilket jeg også gjorde delvis under læsningen på denne historie.

Faktisk overvejer jeg selv lige for tiden hvordan jeg bedst kan bruge det, for jeg er gået i gang med historien om Helene. Hun oplever noget, men for at bogen ikke skal blive for lang, har jeg valgt at det hun oplever skal opleves i flashbacks, og hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg ikke tilfreds med det jeg har skrevet indtil nu. Det er som ovenstående citat fortæller – bare lidt som gammelt brød – og derfor ved jeg også at jeg kommer til at skrive det om. Måske endda starte historien et andet sted.

Eller måske skulle jeg bare skrive om Nanna … hun bankede ret så kraftigt på i går aftes, så måske er det hende jeg lige skal overspringshandle på? 😉

 

Jeg har læst denne lille søde historie (grim ælling bliver til smuk svane, og lykkelig da den smukke svane hun er forelsket i bliver vingeskudt). Hvad jeg mener om den, kan I læse ovre på min bogblog, men det er nu ikke det jeg vil skrive om her. Hele bogen er bygget op omkring flashbacks.…