I dag er den første dag i resten af mit liv
- by Anika
- Posted on 4. juni 2025
I går blev afslutningen på et kapitel i mit lille skønne røde træhus, hvor jeg har boet siden 2019.
I dag blev lavet aftaler om en skøn lejlighed i nærheden af Odense. I hjertet af Fyn, hvor jeg centralt kan nå ud til alle vigtige aspekter og mennesker i mit liv.
Jeg glæder mig til denne nye fase af mit liv, hvor jeg ikke længere har en ejendoms pligter hængende over hovedet, hvor jeg kan gå en tur, når det er godt vejr, i stedet for at kigge ud på havens vildnis med dårlig samvittighed. Hvor jeg kan være præcis så fri, som jeg har ønsket mig længe.
Og ikke mindst … at få ro på, så jeg igen kan genfinde gnisten ved at skrive.
Der har været tilløb på det seneste. Faktisk gennem de seneste år, men hele tiden har der været noget. Hele 2024 gik med at jonglere 2 fuldtidsjobs, familie og fritid. 2025 startede ud med jobsøgning og efterfølgende hussalg. Og nu kommer sommeren til at gå med at rydde op. Jesusmensk, hvor har man dog meget l*rt. 😀
Men til efteråret … når jeg er kommet på plads i det nye … jeg kan næsten ikke vente på de ruskende efterårsaftner, hvor man kan sidde med hyggesokker, te i store krus og den bærbare på skødet for at komme i gang med at skrive igen.
Det eneste minus … for dælen, jeg kommer til at savne min lille brændeovn.
God sommer!
I går blev afslutningen på et kapitel i mit lille skønne røde træhus, hvor jeg har boet siden 2019. I dag blev lavet aftaler om en skøn lejlighed i nærheden af Odense. I hjertet af Fyn, hvor jeg centralt kan nå ud til alle vigtige aspekter og mennesker i mit liv. Jeg glæder mig til…