Jeg læser … The Boy in the Striped Pyjamas

Jeg har lige harceleret over denne bog ovre på min bogblog, fordi den er historisk ukorrekt, og at det først bliver korrigeret ved at der er et interview med forfatteren til sidst i lydbogen.

Her fortæller han så at han har taget sig visse historiske friheder for at kunne få sit budskab frem, nemlig at børn ser hinanden uden fordomme, og at de bare er mennesker. Hvilket jeg så igen mener er overflødigt da børn netop er uden fordomme.

Men det bringer mig så til mine funderinger, for tankerne omkring selve bogen kan i læse ovre på den anden blog … nemlig det at bogen skal kunne stå alene. Nu kan man så sige at når en bog som denne, som er blevet sådan et stort hit, så kan det være lige meget, men et eller andet sted bør det ikke være nødvendigt med efterforklaringer, også selv om man kunne ønske det.

Det er da også af og til at jeg har kigget på en anmeldelse og tænkt at personen slet ikke forstod hvad det var jeg ville, men det har jeg så også taget til efterretning. Jeg følger jeg trods alt ikke med ud med hver bog (det kunne ellers være kønt ;-)), og kan ikke rende i måsen på den og fortælle hvad den vil. Det skal den kunne selv.

En anden ting jeg kom til at tænke på var da jeg selv var nede og besøge Auschwitz/Birkenau. Det er nok en oplevelse jeg aldrig vil glemme. Også selv om besøget i Theresienstadt (også en koncentrationslejr) var langt mere følelsesmæssigt intenst (det var som om man blev overvældet af sorg, når man gik rundt derinde), så var Auschwitz/Birkenau langt mere horribelt.

Alene størrelsen på Birkenau, hvor man begyndte kunne ane omfanget af hvor stor en uhyrlighed der var sket. Og i Auschwitz hvor blandt andet sko- og hår udstillingen virkelig krøb ind under huden på én.

Jeg håber at alle bare én gang i deres liv vil tage derhen. Det er i hvert fald en oplevelse jeg ikke vil være foruden.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *