Så træt …

Så træt …

Sikke en weekend jeg har haft mig!

Den har været hård, men også skøn, så jeg skal nok ikke klage. Og derfor var jeg også så forudseende at tage fri fra brødjobbet i dag, så jeg bare kunne tusse rundt i blødt tøj og lave ingenting, og frem for alt … ikke se nogen mennesker!

I lørdags var jeg til koncert i det nye Royal Arena og så Disturbed og Avenged Sevenfold. Jeg kan lide Disturbed og elsker normalt Avenged, men de skuffede mig lidt, da de spillede en del fra deres nyeste album, som ikke var “instant love”.

Jeg kom hjem klokken tre lørdag nat og allerede klokken 12 var jeg på vej tilbage til København for at deltage i et bogbloggerevent, stablet på benene af KBH læser og bogbloggerne fra Mellem Linjerne. Der var spændende forfatterforedrag (sikke nogen barndomsoplevelser Julie Hastrup og Lotte Petri kunne berette om! :-)), og så endelig Kathrine Pachniuk (bogbloggen Bibliotekatten) og jeg, der skulle tale om forhold mellem forfattere/forlag/bogbloggere.

Det gik okay, synes jeg. Som altid dirrer hænderne og jeg ævler, men jeg overlevede og forhåbentlig bliver jeg bedre til det efterhånden. 🙂

Sikke en weekend jeg har haft mig! Den har været hård, men også skøn, så jeg skal nok ikke klage. Og derfor var jeg også så forudseende at tage fri fra brødjobbet i dag, så jeg bare kunne tusse rundt i blødt tøj og lave ingenting, og frem for alt … ikke se nogen mennesker!…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.