Af hjertet tak …

Jeg bliver så ydmyg og rørt. Og glad og stolt. Og priviligeret og … overvældet. 🙂

Den seneste tid er der kommet rigtig mange anmeldelser på både Fie og Marie, og de er alle overvejende positive, selv om nogle af dem har nogle kritik- & ankepunkter. Men de berører mig alle så dybt.

Tænk at der sidder mennesker derude og ikke alene læser mine skriblerier, men også at nogle af dem endda føler så stærkt for dem at de gider at gøre sig den indsats at skrive gode og konstruktive anmeldelser af dem. Anmeldelser skrevet af mennesker der selv har været udsat for enten mobning eller har haft selvskade inde på livet.

Jeg ville så gerne skrive til dem alle personligt og virkelig takke dem af hjertet, men det “må” man jo ikke. Af og til skriver jeg en lille kommentar som fx “Tusind tak for den smukke anmeldelse og tak fordi du gav dig tid til at læse den,” men i samme øjeblik føler jeg mig anmassende og upassende.

Så hvis jeg ikke skriver så er det fordi jeg føler at jeg overtræder den grænse mellem forfatter og læser, som bør være der for at holde læserens integritet hellig. Bogen skal leve i sig selv, uden at forfatteren følger med den rundt, men det betyder bestemt ikke at man (læs: jeg) ikke er vanvittigt glad og stolt over den indsats anmeldere og læsere gør sig, når de høvler igennem mit ordskvalder.

Så … af hjertet tak. Det var vist bare hvad jeg ville sige. 🙂

Anmeldelserne har jeg i øvrigt samlet her:

Anmeldelser Er du okay, Fie?

Anmeldelser Er du okay, Marie

 

Jeg bliver så ydmyg og rørt. Og glad og stolt. Og priviligeret og … overvældet. 🙂 Den seneste tid er der kommet rigtig mange anmeldelser på både Fie og Marie, og de er alle overvejende positive, selv om nogle af dem har nogle kritik- & ankepunkter. Men de berører mig alle så dybt. Tænk at der…