Kære ‘J’

Jeg har fået mit første indlæg på “Din Side”, fra en ung pige, som vi kalder ‘J’.
(Jeg har forkortet indlægget, så de personlige ting ikke fremgår, og jeg har haft dialog med ‘J’ på en privat linje også, så derfor kan jeg berøre nogle ting som ikke fremgår her.)

Hun skriver:

Hej, hvis du nogensinde kunne tænke dig at skrive en bog angående en ung pige, der ligesom går igennem mange ting igennem sit liv, fx selvskade, depression/angst, stofmisbrug, dårligt selskab og alt det der, så vil jeg med glæde svare på spørgsmål/fortælle.. 🙂
Du har været meget inde på emner med selvskade og depression osv, men hvis der måske er noget du vil vide angående noget andet, misbrug fx?? Jeg er nok ikke lige spændende nok at skrive en hel bog om.. haha..

Kære J

Tusind tak for din henvendelse og dit tilbud om at fortælle mig om de grimme ting, som du har været udsat for. Jeg er taknemlig for at du vil vise mig den tillid. 🙂
Først og fremmest … jo, jeg vil vædde med at du er spændende nok til at skrive en hel bog om. 🙂 Det er alle mennesker faktisk, for alle mennesker har været udsat for noget i deres liv. Noget som har gjort dem til de mennesker de er, og hændelser der er med til at skabe vores personligheder.
Fx har den mobning – som jeg selv blev udsat for – gjort at jeg den i dag lider af total sceneskræk, og at jeg virkelig skal finde min indre løve frem, når jeg skal på scenen. Som fx i Ringe i onsdags. Andre ting fra min barndom/ungdom har også sat sit præg på mig, og det vil det også gøre på dig. På godt og ondt. Men det er den du er, og du er stadig et godt og stærkt menneske.

Jeg håber at jeg kommer til at skrive en bog om dårligt selskab og misbrug, for det tror jeg at rigtig mange oplever. Hvis ikke de gør, så kender de helt sikkert nogen der er “faldet” i. Men “dårligt selskab” er jo ikke bare det. Ingenting er sort og hvidt, og der er jo gode og spændende ting ved det dårlige selskab også. Ellers ville man jo ikke blive fristet af det. Men det dårlige selskab er også ofte ældre end én selv, og derfor gør man også ting, som man egentlig slet ikke er parat til.
Ikke at man nogensinde bør være parat til misbrug, men man har sværere ved at sige fra.

At du så derudover også har lidt af eller stadig lider af selvskade og depression, gør ondt i mit hjerte. Jeg ved godt at livet ikke kan være regnbuer og enhjørninger, men hvor ville jeg ønske at især teenagealderen var noget nemmere at komme igennem. Men det er jo netop den tid hvor man lærer sine egne grænser at kende, det er der hvor man skal lære at sige fra, men det er netop i den periode, hvor man har allersværest ved det.

Jeg synes det er så stærkt at du er kommet igennem det, og jeg håber at du altid husker på at den styrke du udviste da du sagde fra, kom fra dig selv. Ikke fra nogen anden, men dig selv!

Det var dig der klarede det. Og når du kan klare det der, så kan du klare alt hvad livet ellers vælger at smide i hovedet på dig.

Man er nemlig stærkere end man tror, men selv stærke mennesker kan smuldre hvis de går alene med problemerne, og derfor er det vigtigt at man taler med nogen man har tillid til. Alene det at dele ens bekymringer kan gøre problemerne mere nemmere at overskue.

Pas godt på dig selv, kære ‘J’.

Kærlig hilsen
Anika

 

 

 

Jeg har fået mit første indlæg på “Din Side”, fra en ung pige, som vi kalder ‘J’. (Jeg har forkortet indlægget, så de personlige ting ikke fremgår, og jeg har haft dialog med ‘J’ på en privat linje også, så derfor kan jeg berøre nogle ting som ikke fremgår her.) Hun skriver: Hej, hvis du…