Anmeldelser til “Er du okay, Nanna?”

Sanne Bogorm – 10/11-2017

Historien er utrolig velskrevet og synes den tager fat om mange ting, som de foregående, som virkelig er vigtigt at snakke med sine børn om, når de når den alder. Sproget er flydende og levende, og den har virkelig rørt mig!
Jeg glæder mig til flere “Er du okay” bøger, og tvivler på jeg kan få nok af dem.

Benedicte’s bogblog – 8/11-2017

Igen har Anika Eibe fået skrevet en hovedperson med et slemt problem, udadtil virker usynlighed ikke som det største og værste problem, men det kan det faktisk godt være. 
For som Nanna har i den her fortælling, så har hun dårlige tanker om sig selv, og tror ikke på at nogle gider hende, eller føler sig værdig til en god kæreste eller gode venner.
At være usynlig kan give mange dårlige tanker om sig selv, og det har Nanna.
Bogen er kort og hurtig at komme igennem, og sproget er flydende og uden nogle svære ord.
Kapitlerne er også fordelt godt i længderne, nogle korte og andre lidt længere.
De her tanker og det her liv Nanna har er forklaret rigtig godt, og man kan virkelig føle nogle af de følelser hun har som fx. ensomheden hun føler.
Hendes følelser og handlinger er også godt detaljeret og forklaret godt så man får et ordenligt indblik i hvordan hun har det.
Jeg synes hvert fald godt om denne del, da jeg også selv kunne leve mig ind i rollen da jeg selv har oplevet noget af det.

Xenias bogblog 8/11-2017

“Er du okay, Nanna?” er ikke bare historien om en overvægtig pige. Det er historien om at kæmpe sig fremad, at mærke sin berettigelse i tilværelsen og sætte grænser. Samtidig er den en af de bedste YA bøger, jeg har læst om vold i forhold, fordi Eibe gør sit ypperligste for ikke at tegne tingene op i sort/hvid.

Romeo Reviews – 7/11-2017

Egentlig plejer der ikke at komme nogen anmeldelser op om tirsdagen, men med en bog så fantastisk som denne kunne jeg simpelt hen ikke vente!

Jeg elsker simpelt hen hvordan Nanna bliver stærkere og stærkere, men Anika Eibe tydeligvis stadig har en forståelse for at lavt selvværd og vægtproblemer ikke går over på en uge.