Bogbloggen Forestilling om paradis – 14/3-2017
Anika Eibe; Er du okay, Fie?
Bagsidetekst:
Jeg ved godt hvordan folk opfatter mig. Jeg ved godt de tror de ved alt om mig. Alene på grund af mit udseende. Men ved I hvad … det gør de ikke.
Fie har det hele. Hun er smuk, dygtig i skolen, og drengene er vilde med hende. Udadtil er hendes liv fantastisk. Men ikke alt er så perfekt som det ser ud til.
“Er du okay, Fie?” er den selvstændige efterfølger til “Er du okay, Marie?”. Handlingen foregår samme sted som i “Er du okay, Marie?”, vi følger bare en anden af Maries klassekammerater. En klassekammerat der også bærer på en hemmelighed.
I “Er du okay, Marie?” var det mobning der var temaet. Hvor ondt det gør på mobbeofret og hvor langt ud det kan drive en. I denne bog er det, det at være cutter der er temaet. Et ligeså tabubelagt og følsomt emne som mobning og i ligeså høj grad et emne der bliver tiet ihjel. For hvordan kan udefrastående forstå, hvordan en, der lader til at have alt, skære i sig selv?
På overfladen lader det til at Fie har det hele, men indeni kæmper hun med dårlig selvtillid, en ringe opfattelse af sin egen verden, alt for store krav fra forældre, der ikke kan forstå hendes problemer. Hun kan ikke sige fra eller nej. For så skuffer hun dem endnu mere. Hun kan dog holde det hele på afstand ved at sætte en kniv til huden og nyde roen den intense smerte giver hende. En indre ro og fred, der kun kommer når kroppen fokusere på smerten ved at blive skåret i.
Som i “Er du okay, Marie?” er sproget nøgternt, uforsødet og beskrivende. Som læser er man ikke i tvivl om Fies indre kamp mod dæmoner, tanker og drømme. Som læser forstår man hendes bevæggrunde for det hun gør, og man sidder og råber af de andre personer, at de skal åbne øjnene og se hvor dårligt Fie i virkeligheden har det.
Cutting er et problem ligesom mobning. Et problem der skal i talesættes før der kan gøres noget ved det. Før personerne det indebærer forstår risikoen og konsekvenserne af det. Både børn, unge og forældre burde læse denne serie da det vil være en øjenåbner for hvad børn/unge kæmper med i dag. En øjenåbner og en vej ind til at snakke om problemet.
Tak fordi du har skrevet endnu en bog om et ømtåleligt emne, der dog kræver opmærksomhed og taletid!
Tak til Tellerup for anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: 2017
Antal sider: 177
5 ud af 5 stjerner
Bloggen Fiftyfabulous – Marts 2017
Fie er rigtig okay; hun kan det hele og har det hele. Hun er dygtig i skolen, populær blandt kammeraterne, hun er en talentfuld rytter med en god hest, og kommer af en velhavende familie, som slet ikke ved alt det gode de skal gøre for hende.
Sådan ser det i hvert fald ud, hvis ikke man kradser for meget i overfladen.
Er du okay, Fie?
Ord som lettet, skyldig, hadefuld, vred, bange og trist hvirvlede igennem mit hoved til det til sidst kom ud som…
“Fint. Tror jeg…”
Men det er ikke fint. Fie har ondt. Alt gør ondt, og hun har ingen steder at gå hen med sin smerte, så når presset bliver for hårdt, må hun i stedet prøve at skære den ud af kroppen. Hendes eneste tilflugtssted er hendes værelse, hvor hun låser sig inde og finder barberbladet frem, for at opnå bare en smule lettelse.
Jeg havde lyst til at sparke til noget, slå nogen, men vidste at det eneste der virkelig hjalp var at komme hjem. ind på værelset og låse døren bag mig. Lade mig opsluge af det eneste der kunne hjælpe mig i den her forpulede verden.
Bogen er så smerteligt velskrevet, at jeg blev nødt til at læse den i små bidder. Hvis jeg blev for længe i Fies univers, var smerten nærmest ubærlig, for jeg blev suget helt ind i hendes kaotiske, ensomme og utrygge verden hver gang jeg åbnede bogen.
Det er en bog der virkelig har imponeret mig. Fies historie er grusom, men den er nødvendig at få fortalt. Ifølge bogens efterskrift er det nemlig ikke mindre end hver femte unge, der har prøvet at skade sig selv på den ene eller den anden måde. Hver femte; tænk lige engang over det. Hvor mange unge kender du?
Når unge skærer i sig selv for at lade kroppens smerte matche deres overvældende følelser, er det skræmmende. Det er så skræmmende, at vi har valgt at bruge et fremmed ord om det. Vi kalder det cutting, og taler om, at personen er cutter – men ingen ord kan maskere det faktum, at der er tale om unge mennesker, hvis eneste trøst i livet er at skære deres hud op, så smerten kan flyde ud.
Anika Eibe fortæller Fies historie så smukt, og med så stor indlevelse, at bogens sider forsvinder, og man rykkes væk fra sin hyggelige lænestol og ind i hendes plagede tanker.
Bogen burde være en del af skolernes pensum, og stå på enhver forælders læseliste. Den giver et bedre indblik i de unges skræmmende verden end selv de tungeste og bedst underbyggede statistikker kan gøre, og vi har brug for det indblik. Det er nemlig vores ansvar, som samfund og som medmennesker, at passe på vores unge, at give dem plads til at være, og at hjælpe dem med at finde ud af, hvordan man håndterer det, når man ikke er okay.
“Har du det godt, Anna-Sofie? Du ser lidt bleg ud. Din hud er helt gennemsigtig.”
Måske troede hun at hun var venlig. Måske endda moderlig, men det kunne hun stikke op hvor solen aldrig skinnede. Det var ikke mig hun var bekymret for. Det var om mine lemmer fungerede, så jeg kunne ride. Det var om mit udseende ikke tog skade, så jeg kunne blive model.
Fuck dig! Fuck dig, mor! skreg stemmen inde i mig, men jeg sagde ingenting. Skriget var buret så langt inde at kun jeg kunne høre det, og det kunne ikke komme ud gennem de mange lag. De mange facade-lag jeg havde fået påklistret i årenes løb.
“Ja, jeg har det fint,” sagde jeg.
Men jeg havde det ikke fint.
Jeg havde det ad helvede til.
Hvorfor var der ikke nogen der kunne se det?
Tak til Anika Eibe for et kig ind i en skræmmende verden – og tak til Tellerup forlag for anmeldereksemplaret.
Bogbloggen Trolderier – 3/3-2017
Er du okay, Fie? af Anika Eibe, udgivet af Tellerup 2016, læst som e-bog på Bookmate (bogen på billedet er modtaget af forlaget til bogbloggerarrangement), 179 trykte sider, 4/5 stjerner
Smukke, dygtige Fie har det hele, men under den perfekte overflade er det en helt anden sag. Fie skærer i sig selv, for at undertrykke alt det uperfekte, for at få vreden ud, for at lette presset og forventningerne.
Anika Eibe skriver let og flydende, og smerteligt. Av for katten, det gør ondt at læse om Fies eskapader med barberbladet. Jo, det kan da godt være der er nogle klicheer i bogen; rigdommen, forældrene, drengene, den perfekte overflade – men det virker, så hvorfor ikke – budskabet er vigtigt og det er en god bog.
Selvom jeg også godt kunne li’ Marie-bogen, og det emne, der bliver behandlet deri (og som generelt er behandlet alt for lidt i ungdomslitteraturen) – så synes jeg lige den skulle i gang sådan rent sprogligt. Sådan er det ikke med Fie-bogen, den banker bare igennem fra starten. Den er stærk, intens og ganske svær at lægge fra sig igen.
Note: Fie går i klasse med Marie, så der er flere personer, vi allerede kender – men som vi kender på en helt anden måde dog. Den næste bog kommer til at hedde Er du okay, Matthias? og jeg håber ikke, det er den sidste.
Jeg skrev om forgængeren “Er du okay, Marie?” at den var vigtig. Jeg skrev, den burde blive læst som fælleslæsning i folkeskolen. En som kunne gøre en forskel. Anika Eibe har gjort præcis det samme i “Er du okay, Fie?”. Den er vigtig. Ekstremt vigtig. Fies stemme går klart igennem og bør høres af alle.
Sponsoreret indlæg – tilsendt af forlaget
Titel: “Er du okay, Fie?” // Forfatter(e): Anika Eibe // Forlag: Tellerup // ISBN: 9788758824628 // Serie: Er du okay #2 // Udg. dato: 10-02-2017 // Sideantal: 178 // Læst på: Dansk
Jeg ved godt hvordan folk opfatter mig.
Jeg ved godt de tror de ved alt om mig. Alene på grund af mit udseende.
Men ved I hvad … det gør de ikke.
Fie har det hele. Hun er smuk, dygtig i skolen, og drengene er vilde med hende. Udadtil er hendes liv fantastisk.
Men ikke alt er så perfekt som det ser ud.
Jeg elskede historien om Marie og har ventet på at høre Fies historie længe. Den fik jeg her i “Er du okay, Fie?” og jeg kan godt afsløre, at Fie ikke er okay.. Faktisk overhovedet ikke.
Fie er den smukke pige alle kan lide. Drengene kigger langt efter hende og pigerne søger hendes selskab. Udadtil har hun det perfekte liv både med modelmuligheder, høje karakterer og evner indenfor springridning. Samtidig har hun forældre der går op i at hun klarer sig godt på alle områder. Men Fie lider i stilhed. Hun føler sig presset fra alle sider især af forældrenes forventninger. Hun skal få høje karakterer. Hun skal blive model. Hun skal blive perfekt springrytter på landsholdet. Ikke enhver er et passende parti som kæreste. Fie føler slet ikke, hun kan leve op til det kæmpemæssige pres og har igennem lang tid fundet en måde at lette det en smule. Hun er cutter og skærer sig selv i arme og lyske når det hele bliver for meget.
Ingen ved det, men inderst inde råber Fie højt og har det rigtig skidt. Udenpå holdes facaden, men for hvor længe og med hvilke omkostninger.
“Er du okay, Fie?”
Bogen er letlæselig og hurtig at komme igennem. Den fanger fra start til slut med sit levende sprog og den klare stemme fra Fie. Anika Eibe har skabt en vigtig serie med sine “Er du okay”-bøger. Selv om det ikke er en serie som sådan, da hver bog er selvstændige. Jeg kan godt lide det med at hun giver en stemme til nogle forskellige unge mennesker med problemer af den ene eller anden art. Det sætter fokus på nogle tabuer på en god måde hvor det åbner for at der kan blive snakket om det, både dybt og let. Historien er sikkert meget let for især unge mennesker at relatere til, og jeg håber at den vil nå ud til mange.
Den eneste årsag til at bogen ikke fik 5/5 som forgængeren, var at jeg havde lidt sværere ved at sætte mig i Fies sted. Der er måske lidt for meget cliché over hendes forældre i den meget dominante mor der selv er succesfuld og presser på, på alle områder overfor datteren og den mere tilbagetrukne far. Ligesom på Fie der både er smuk med modelmuligheder, rigtig god i skolen og så også gør sig gældende som springrytter med landsholdmulighed. Jeg forstår godt at delen med hesten også er vigtig, fordi det er en del af Fie og den del, hvor hun føler sig fri. Men at hun kan excellere på så mange områder er måske lidt for perfekt billede. Alligevel giver det en god historie som er let at sætte sig ind i og som – jeg understreger lige igen – er vigtig!
Jeg var så heldig, at få bogen “Er du okay, Fie?” hjem fra forlaget Tellerup. Den havde jeg glædet mig til at læse, da jeg var meget glad for den første bog “Er du okay, Marie?”. Den første fik virkelig sat gang i nogle tanker og følelser hos mig, og det kan jeg kun sige, at den anden bog også formåede.
Denne gang følger man den unge og smukke pige Fie, som er en af de populære piger i klassen. Udadtil er Fie smuk, dygtig, har rige forældre og virker som om at hun har styr på sit liv. Inde bag facaden er det dog en helt anden historie. Fie kæmper med nogle personlige problemer, og har svært ved at skulle leve op til de forventninger hendes forældre har til hende. Dette har ført til, at hun er blevet selvskader (Cutter). Fie virker som en utrolig sød og kærlig pige, og det gjorde så ondt på mig, at hun havde det så dårligt. Nogle gange kunne jeg slet ikke holde ud at læse videre – Men kunne heller ikke ligge den fra mig.
Bogen er skrevet så levende, at man virkelig lever sig ind i hvordan Fie har det. Det gør også bare bogen endnu mere voldsom. Scenerne hvor Fie skader sig selv er så detaljeret beskrevet, at jeg næsten kunne mærke hendes smerte når hun skar i sig selv. Det var så hjerteskærende og voldsomt, men samtidig utrolig spændende at høre om hvordan det er at være selvskader – Hvad får dem til at komme så langt ud, at de føler sig nødsaget til at skade sig selv? Det gav bogen et rigtig godt billede af, og man var slet ikke i tvivl om hvilket smertehelvede Fie befandt sig i.
Ligesom den første bog er det her også en rigtig god bog, som sætter fokus på et emne der ikke bliver snakket ret højt om. Grunden til at den ikke får fem stjerner er, at den nogle gange fokuserede lidt for meget på hendes ridning. Jeg elsker ellers heste og har selv reddet i mange år, men synes bare nogle gange, at det tog lidt for meget fokus fra det man egentlig gerne ville høre om. Det havde dog en vigtig plads i historien, og derfor fortjener den fire stjerner. Det var en rigtig god bog, og jeg er sikker på at jeg skal læse den igen en dag.
Jeg kan nok godt betegnes som den lidt ivrige læser – forstået sådan at jeg ikke altid læser alle ord. Jeg vil så gerne vide hvad der sker, og jeg kan slet ikke vente på, at forfatteren får det forklaret, så jeg suser over siderne og skynder mig til det afgørende øjeblik. Men oftest finder jeg bare ud af, at jeg må tilbage og være mere nænsom med historiens udvikling, for ellers går jeg glip af en masse fantastisk. Så jeg forsøger at trække vejret langsomt og holde spændingen ud, mens jeg omfavner alle ord og sætninger mod en dybere indsigt og forståelse. Men det kunne jeg simpelhen ikke med denne bog!
Anika Eibe har skrevet en selvstændig fortsættelse til ‘Er du okay, Marie‘. Men i stedet for at vi møder Marie, den stille outsider der pludselig må finde fodfæste i alt det med fester, drenge og opmærksomhed, så er hovedpersonen den diametrale modsætning – det tror vi i hvertfald. Fie er populær, befinder sig øverst i fødekæden, drengene sukker efter hendes smukke ydre og pigerne efter hendes venskab. Men Fie er, som bagsideteksten skriver, ikke helt hvad hun ser ud til at være. For inderst inde er Fie ødelagt. Hun er ulykkelig og hun råber konstant om hjælp… et råb der dog for hendes forældre og omgangskreds er så lydløst, at det forsvinder. Og ingen hjælper Fie, før det for alvor er ved at være for sent.
Skriget var buret så langt inde at kun jeg kunne høre det, og det kunne ikke komme ud gennem de mange lag. De mange facade-lag, jeg havde fået påklistret i årenes løb.
“Ja, jeg har det fint,” sagde jeg.
Men jeg havde det ikke fint.
Jeg havde det ad helvede til.
Hvorfor var der ikke nogen der kunne se det?
Men selve denne problematik er i sig selv ikke det, der gav mig kuldegysninger. Eller jo, det faktum at ingen ser eller hører Fie er forfærdeligt, men det der for alvor fik mine øjne til at hoppe meget hurtigt videre flere steder i bogen, var den detaljerede beskrivelse af Fies udråb. For Fie er cutter, og dette bliver tydeligt beskrevet mange steder i bogen. Anika formår at sætte et meget vigtigt emne i tale, og hun pakker det ikke ind. Det er ærligt og råt. Det er gribende.
Og så ville jeg ønske at det kunne være det afsluttende punktum. Desværre er der en lille ting, som går at bogen ikke scorer 5 stjerner, og det er stereotyperne, og en manglende dybe jeg savner hos f.eks. Fies forældre. For jeg kan mærke, at Fies forældre, skønt det ikke handler om dem, også har en historie der bør fortælles. Noget som kunne give hele Fies situation mere dybde. Dette er selvfølgelig uden tvivl, nok noget jeg som voksen læser vil søge mere end den unge læser. Derfor vil jeg mene, at denne bog nok vil få meget blandede anmeldelser, da alder og udgangspunkt giver nogle meget forskellige oplevelser med dette emne. For mig var det en vild og voldsom oplevelse, jeg ikke ville have være foruden!
Tak til forlaget Tellerup for dette anmeldereksemplar og tak til Anika Eibe for at sætte fokus på et meget vigtigt emne!
“Er du okay, Fie?” handler om den smukke og dygtige Fie som udadtil har det hele. Hendes liv ser perfekt ud. Hun har et smukt ansigt, en god krop, får gode resultater i skolen og er dygtig til at ride. Ingen ved at Fie slet ikke kan klare presset fra sine forældre, og fra alle omkring hende. Fie skærer smerten væk, og det er en hemmelighed som ingen kender til. Langsomt tager bekymringerne over, og Fie får det værre og værre med sig selv. Hun er ulykkelig, men ingen lægger mærke til det. Hvor længe kan hun holde facaden oppe før hun bryder sammen? Hvad vil hendes forældre sige, hvis de finder ud af hvordan hun i virkeligheden har det? Hvad skal hun gøre, hvis nogen opdager at hun er cutter? Fie har det ikke nemt, og i takt med at hendes forældre forventer mere og mere af hende, går det mere og mere galt.
Jeg har virkelig set frem til denne bog længe! Jeg var så glad for “Er du okay. Marie?” at jeg virkelig har glædet mig til den næste. Den skuffede bestemt ikke, og jeg synes det er en rigtigt god og vigtig bog. Det er så vigtigt at der bliver sat fokus på cutting, som jeg selv kæmper rigtigt meget med, og har kæmpet endnu mere med, da jeg var teenager. Samtidig synes jeg at historien er velskrevet og man kan virkelig mærke den kamp som Fie har indeni hele tiden. Presset fra forældrene som driver hende til vanvid. Det er ligeså vigtigt et fokuspunkt som cuttingen, for det sker oftere end man skulle tro, at forældre presser deres børn til ting de ikke har lyst til. Efter min mening bør forældre til teenagere også læse denne her bog, for den tager virkelig vigtige ting op, og jeg tror de kunne lære en masse ved at læse om Fie. Grunden til at den ikke helt kommer op på fem stjerner, er den simple grund at jeg synes det kommer til at handle lidt for meget om heste og ridning. Jeg ved ingenting om heste og det interesserer mig overhovedet ikke. Jeg synes simpelthen det kom til at fylde for meget af historien. Jeg kan godt se hvorfor det er vigtigt at ridning og Fies forhold til sin hest er vigtigt for historien, men jeg synes bare det blev kedeligt at læse. Men udover det, så er det en fantastisk bog og jeg elskede virkelig at læse om Fie.
Jeg er imponeret over Anika Eibes fantastiske fortælleevne og måden hun får beskrevet de følelser som mange unge (og tit også voksne) går rundt med. Denne bog beskriver rigtigt godt de lidt forbudte følelser og tanker, som der er rigtigt mange der har. Bogen er spændende fra start til slut og den er enormt velskrevet. Jeg er meget imponeret. Hvis det ikke havde været for hele heste-delen, havde den fået fem stjerner. Godt gået, Anika Eibe!
Fie ramte mig ikke heelt så hårdt som Marie gjorde sidste sommer. Det er som Fies familie simpelthen er for karikeret. De var bare ikke helt troværdige for mig – blandt andet morens mange mange ambitioner for datteren – du kan ikke både være model og konkurrencespringer og så samtidig være 12-tals student. Det hele er fuldtidsjobs og en så fokuseret mor burde vælge det ene eller det andet, burde hun ikke?
Er du okay, Fie? c/o Tellerup
Jeg var til gengæld ret vild med Fie selv – hendes indre monolog og hendes rationaliseringer. Hendes tvangshandlinger og -tanker er også virkelig godt beskrevet. Fie er helt klart en pige, der er blevet presset for hårdt. Hun ved dårligt nok selv hvad der egentlig er hendes egne valg nu, om hun overhovedet vil være konkurrencerytter selvom hun elsker at springe, for når ens mor er så dominerende, hvordan adskiller man så forventninger fra egne ønsker og mål?
Er du okay, Fie? lægger sig i samme spor som Hjertet er 1 organ og handler om cutting. Denne er dog (selvom den ikke fejer alvoren under gulvtæppet) egnet til en lidt yngre målgruppe, da den ikke er nær så hardcore, som historien om Lucca. Hvilket overhovedet ikke er en kritik. Børn helt ned til 12 og yngre er også cuttere eller har andre selvdestruktive mønstre, så et bredt udvalg til forskellige aldersgrupper af litteratur om disse emner er absolut tiltrængt.
Men der hvor denne rammer lidt mindre end Marie og Hjertet er, at selvom Fie helt 100 eksisterer og Fies problemer er på ingen måde mindre alvorlige end mindre priviligerede unges problemer, så er langt de fleste af os, cuttere eller ej, ikke rige med fuldblodsheste og modelpotentiale. Fies situation med den dominerende mor bliver mindre relatable, idet at den er temmelig unik. Og det behøvede som sådan ikke være en hindring, men som jeg skrev øverst, så virker det ikke super troværdigt på mig. Måske 100 sider mere havde gjort den forskel, at komme mere ind under huden på forældre – bedre forstå deres bevæggrunde for at være så usandsynligt crappy forældre.
Men med det sagt, så er jeg super stor fan af Eibes projekt. Rygtet siger (det er vist hende selv, der har spredt det 😉 ), at der kommer en bog for hver elev i klassen (eller måske ikke hver eneste, er der ikke 700 elever i en folkeskoleklasse nu?). Den næste bliver Er du okay, Mathias? og jeg glæder mig til at se, hvad der er galt med ham…eller altså…du ved hvad jeg men
Fie er perfekt. Alle elsker hende, vil være hende og drengene vil have hende. Men bag Fies facade gemmer der sig en pige med store hemmeligheder. Fie er cutter, og hun hader de store ambitioner, hendes mor har lagt ned over hende. Hvis Fie ikke er perfekt, er hun sikker på at høre for det. Og det gør ondt hver gang, for er hun ikke perfekt, må hun skære i sig selv.
På en måde er bogen en del af en serie, og på en måde er den ikke. For et år siden udkom bogen “Er du okay, Marie?” af samme forfatter, og jeg nu erfaret, at Eibes plan er at fortælle om forskellige elever i samme klasse. Idéen er jeg fuldstændig vild med, og selvfølgelig er det Fies historie, der skulle være den næste. Fie er alt det, Marie ikke er: Populær, uopnåelig og mystisk. I Maries bog var hun en karakter ude i periferien, men man var ikke i tvivl om, at hun var klassens dronning og den, som alle drømte om at være sammen med.
Selvfølgelig er der altid mere at sige om alle mennesker, og det er også, hvad Eibe beviser med denne bog. Fie er ikke bare den populære pige: Hun er meget mere og lever et liv, som mange frygter.
Fie er en heste-pige, og det er her, hun føler sig fri. Men når hendes mor presser hende til at træne, så hun kan komme på landshold eller tvinger hende på mærkelige diæter, så hun kan blive model, bliver den lille livslyst taget fra hende. Fie er en fantastisk pige, men hun kan aldrig få lov at vise det, fordi hendes mor har planlagt hendes liv for hende. Fie hader sin mor, og hun hader de planer, hun har lagt for hende. Hun synes, moren er pinlig og hun hader, at hun ikke bare kan elske Fie for, hvem hun er. For at have kontrol i sit liv, er Fie blevet cutter, og hendes selvhad og skam over sig selv bliver virkelig tydelig i de voldsomme scener, hvor døren er låst og hun skærer i sig selv.
Fie er en hovedperson med en masse dybde, og hun blev aldrig kedelig at følge. Netop fordi Eibe turde gå ind i de følelser, Fie havde omkring sig selv og hendes selvskade, blev Fie en realistisk karakter at følge, og jeg tror også, at det var derfor hendes historie rørte mig.
Når man vælger at tage et emne som selvskade op, skal man ikke gøre det halvt, og det gjorde Eibe bestemt ikke. Det er lang tid siden, at jeg har læst en så grafisk bog, og der blev bestemt ikke lagt fingre i mellem. Det er tydeligt, at Eibe har gjort sit forarbejde grundigt og virkelig vil vise læseren, hvad det vil sige at skade sig selv med cutting. Hun fortæller om selve selvskaden men også dens for- og efterspil med en så realistisk stemme, at jeg fik kuldegysninger.
Det var mesterligt skrevet, og det er en historie, der virkelig sætter fokus på emnet med respekt og omsorg for de unge, der bruger selvskade som forsvarsmekanisme i deres hverdag.
Det ENESTE men i bogen er Fies mor. Hun er alt for unuanceret, og det er fint, hvis det bare var sådan en begyndelsen, men der er INGEN udvikling i hende, og det synes jeg var en skam. Det virkede for utroværdigt, for ligegyldigt, hvor slemt Fie havde det, var hun ligeglad og tænkte kun på Fies karriere. Det tror jeg simpelthen ikke på, at en mor tænker på, hvis hendes datter står med opskårne arme og græder foran hende.
“Er du okay, Fie?” er en stærk ungdomsbog om at være den perfekte og det pres, det kan lægge på én. Det er en fortælling om hemmeligheder og om at vælge sine egne veje hvor ondt det end gør. Og så er det en bog om et tabubelagt emne, som det er så vigtigt, at vi tør tale om!
Forfatter: Anika Eibe
Bogen kort fortalt: Fie har alt. Hendes liv er perfekt. Sådan ser det i hvert fald ud. Men det er måske ikke helt så perfekt, når man tænker på de mange ar på hendes arm, og de mange forfærdelige tanker hun holder hemmelige.
Udgivelsesår: 2017
Forlag: Tellerup
Samlet bedømmelse:
10/10
Sprog:
8/10
Handling:
9/10
Underholdningsværdi:
10/10
Fie er perfekt. Hun er smuk, sød, populær, rig og dygtig. Hun er ikke bare perfekt, hun skal være perfekt. Hun må jo ikke skuffe hendes forældre, den sindssyg smukke mor, eller den sindssyg kloge far. Sjovt nok er Fie ingen af de ting. Men nogen gange tænker hun at hun faktisk er sindssyg…
At ride er dejligt. At skade sig selv er dejligt. Hvad der ikke er dejligt, er når ens hest bliver skadet, så det eneste dejlige er selvskaden. Og hvad der er værre er, når alle finder ud af at hun cutter…
Alle drengene er vilde med Fie. I hvert fald hendes krop.. Hendes venner elsker hende simpelthen bare! Det siger de i hvert fald.. Hun er en fantastisk rytter. Det siger hendes træner i hvert fald… Hun får gode karakterer. Det synes hendes forældre bare ikke. Selvfølgelig er et 10 tal fint for andre, men Anna-Sofie er ikke hvem som helst! Kun det bedste er godt nok. Men det er ikke noget nyt, Fie ved godt at hun ikke gør noget godt nok, det behøver hverken hendes mor eller far minde hende om.
Jeg må være ærlig og sige, at den var hård at læse. Hvis du selv har selvskadet, kan det godt være du skal vente et stykke tid før du læser denne bog. Men når du er klar, så vil jeg stærkt anbefale den! Det er en helt fantastisk bog, og det er tydeligt at forfatteren, Anika Eibe, har været ligeglad med at der er et tabu – hun har skrevet om hvordan det er at være cutter. Og det synes jeg hun har gjort ganske udmærket!