I 2011 lancerede Kulturministeriet og Ministeriet for børn og undervisning: Drengelitteraturprisen.

Det første år var jeg ikke med. I den tid var jeg totalt skriveblokeret, men i 2012 var der begyndt at røre noget kreativitet på sig igen, og da konkurrencen blev opslået, tænkte jeg … hvorfor ikke?

 

På det tidspunkt var jeg i gang med at skrive en roman om netop Colosseum. Derfor var jeg lige i stødet til en novelle om gladiatorkampe, som jeg mente kunne tiltale de unge drengelæsere. Jeg havde støvet i svælget, blodstanken i næsen og kunne tydeligt se arenaen foran mig, og derfor faldt det mig faktisk ret nemt at skrive denne novelle.

Så vidt jeg husker var deadlinen i juni og ikke før i september blev det afgjort, hvem der skulle være de nominerede.

Så da jeg fik opringningen var jeg ellevild. Jeg måtte dog stadig holde kortene ind til kroppen, for i den efterfølgende måned skulle de fem anonymiserede bidrag lægges op på bibliotekernes website: Palles Gavebod, og her skulle læserne så stemme på deres favorit.

Oktober måned har aldrig været så lang som denne. 🙂

 

Til bogmessen i Bellacenteret i november, blev det så afsløret hvem der endelig vinder, og jeg var nervøs. Et dirrende nervebundt faktisk.

 

Og tænk … det blev mig. På en delt førsteplads sammen Maria Kjær-Madsen, og med Kristoffer J Andersen på tredjepladsen.

 

Det var en stor, stor oplevelse og sikke en personlig triumf for en person, der havde gennemgået nogle års skrivetørke. Jo, jeg var stolt. 🙂