Historien bag Albinodrengen

For tredje og sidste gang udskrev Kulturministeriet drengelitteraturkonkurrencen.

Jeg havde jo været så fantastisk heldig i 2012, ikke bare at være nomineret, men endda også at ende med at stå på en delt førsteplads på podiet ved Bogforum.

 

Derfor var jeg også i lang tid overbevist om at jeg slet ikke ville deltage. Jeg kunne jo ikke toppe det, og man siger jo også at man skal stoppe mens legen er god, så tiden gik, deadlinen rykkede nærmere, og jeg ville egentlig ikke deltage.

 

Alligevel fik jeg lyst til at være med igen. Jeg kunne jo høre på mine omgivelser at de var i gang med deres noveller, og … ja, man vil jo gerne være en del af det. Og man ved jo aldrig. 🙂

Mit novellebidrag til Drengelitteraturprisen var et spinoff af den roman jeg netop havde færdiggjort (Freaks), og handler om albinodrengen Whitey, der levede som forældreløs gadedreng i Londons gyder i 1800 tallet.

In retrospekt … i bagklogskabens ulidelige klare lys og alt det der … emnet var for tungt, og uinspirerende for knægte i den alder. Så jeg forstår godt at jeg ikke blev nomineret.

Helt fair.

 

Men igen tog Forlaget Tellerup teten op. De henvender sig jo meget til børne- & ungdomslæserne og har også et fantastisk greb om dem, og derfor var det meget nærliggende at de både i 2013 og 2012 lavede en antologi af deres forfatteres bidrag til konkurrencen.

Og selv om jeg ikke normalt hører til i Tellerups fold, fik jeg alligevel lov til at deltage i disse samlinger af fremragende og underholdende noveller.