Helene har været lang tid undervejs. Faktisk skrev jeg allerede første halvdel for måske halvandet år siden, men hun ville ikke rigtigt lege med mig, og derfor fik hun lov til at blive gemt i min virtuelle skrivebordsskuffe.

Men noget fik mig til at læse den igennem engang, og den var faktisk ikke så ringe endda (syntes jeg da selv ;-)), så jeg startede op på den, og fik første udkast gjort færdig tilbage i april.

Redaktøren har knoklet som en lille hest, og vi har faktisk både manusplejet OG korrekturlæst bogen, så nu er den faktisk mere eller mindre klar til at gå i trykken!

Det er SÅ lækkert.

Jeg har ikke set udkastet til forsiden endnu, og selv om jeg selvfølgelig ved hvordan den vil komme til at se ud (når den nu skal ligne de andre bøger), så er jeg spændt på at se hvilken farve de vælger til den. Jeg har ikke selv lagt billet ind på nogen farve, så jeg lader mig overraske som I andre.

Siden da har jeg gået og tænkt på en anden OKAY-bog, som jeg har villet skrive i lang tid, men som der ikke har været hoved til pga. mit foregående turbulente (og dog stillestående) år. Men den pusler, og vil gerne ud.

Så det skal den have lov til. Jeg går i hvert fald straks igang!

Jeg synes den er blevet så fin. Den lilla farve passer virkelig godt til de andre bøger, og de er så flotte sammen.

Historien om Matthias er endnu en bog i Okay-serien. Vi har tidligere mødt ham i Marie bogen, og han optræder også ganske kort i Fies historie, men hans historie kan læses helt uafhængigt af de andre.

Matthias’ historie er at han er homoseksuel. Det er der som sådan ikke noget odiøst i, og flere i hans skole er da også “sprunget ud”, men der er bare det med Matthias at han for det første ikke ønsker at skille sig ud, og for det andet så er hans far virkelig homofobisk. Derudover er faren også soldaterveteran, PTSD-ramt og derfor en anelse ustabil.

Den eneste Matthias føler han kan tale med er Thomas, en fyr han har fundet på en chatside på nettet. En fyr som han efter nogen tid også bliver forelsket i, men hvor klogt er det?

I forbindelsen med denne bog har jeg været steder på nettet, hvor jeg ikke tidligere har befundet mig, det skriver jeg nok lidt mere om i “Historien bag Matthias”, som jeg lægger op her på siden inden så længe. Jeg kan godt selv lide at forfatterne fortæller om bevæggrunden for at skrive deres historier, og jeg bilder mig ind at andre også vil få glæde af mine baggrundshistorier. I hvert fald kommer den inden længe, og jeg skal nok slå det op her i et blogindlæg også.

Nu er jeg så spændt på hvilket liv Matthias får. Om folk kan lide ham. Forstå ham. Grine og græde med ham. Og måske ikke væmmes for meget …