Desværre ligger landet sådan at jeg noget skriveblokeret for tiden, og derfor kommer der ikke meget fra min hånd. Hverken på de sociale medier eller rent skrivemæssigt. Det er pænt træls for at sige det på jysk. Måske det kan være et fortsæt for 2023? At der endelig kommer gang i skriveriet igen?

På håbsfronten er der dog alligevel lidt der pusler. Jeg har fornøjet mig med at skrive nogle blog indlæg på engelsk på en helt anonym side, hvor jeg virkelig har nydt at skrive, og hvor jeg har glædet mig til hver aften at kunne komme til pc’en.
Det er virkelig lang tid siden at jeg har haft det sådan, og hvis jeg kunne overføre den glæde til noget fiktivt skriv igen … så ville jeg være lykkelig!

Men jeg er her endnu. Jeg læser stadig masser af bøger, og jeg følger med på sidelinjen på hvad der sker derude i forfatterverdenen. Og jeg håber også at jeg kommer tilbage igen.

Hvis vi ikke ses derude, så glædelig jul og så håber jeg at det kommende år vil blive fuld af lykke, glæde, skrive- OG læseglæde.

Har det ikke lige været jul? Jeg synes lige at jeg havde juleferie, og så er der en “venlig” sjæl der spydigt antydede at jeg måske ikke var så god til at få opdateret herinde. At det passede med årstiderne eller sådan noget. Har man hørt mage!!?

Det passer da slet ikke! Eller … ehm … okay, jeg er skod til de sociale medier. Når jeg endelig kommer til dem sidder jeg og hygger mig med at se hvad andre læser, og når jeg kommer rundt i min dagligdag og tænker at jeg “bør da også lige lægge et billede op på de sociale medier”, så kan jeg ikke finde noget der er interessant nok at tage billede af.
Ja, jeg lever et kedeligt liv.

Men der ER altså liv i mig. Og jeg får skrevet. For første gang i årevis er det faktisk lykkedes mig at skrive henover en årsafslutning med dertilhørende revision (måske fordi en anden kollega har overtaget det værste), og jeg ER i gang med en Okay-bog.
Måske har slutningen endda åbenbaret sig for mig, hvilket har holdt hårdt i denne bog, men den rykker tættere og tættere på, så hvem ved … måske den endda bliver afsluttet.

Eller … det gør den! Jeg ved det. Jeg er på vej!

Hvis bare man havde mere tid … altså …

I dag fik jeg fx en mail fra en 14-årig pige, der var glad for bøgerne og havde introduceret dem til sine venner, og som godt kunne tænke sig at jeg skrev om Jonas på et tidspunkt.
Det gør mig altså så glad og stolt at der er nogen derude der kan lide de bøger jeg skriver.

Hvad angår Jonas, så ja, så er det netop ham jeg skriver om. Jonas har optrådt i flere af bøgerne. I både Marie og Fie bogen havde han en central rolle, hvor vi lærte ham at kende som noget af en player (eller fårkboy, som det jo hedder i dag).
Jonas har lidt nemt ved det hele, han kan få (næsten) alle de piger han gerne vil have, og er en af de populære i klassen. I kender godt typen, ikke?

Men Jonas skal jo ikke være okay, ellers var der ikke en historie, så jeg udsætter ham for en grum ting, og så må vi se om han ikke kommer sig igen.
Hvorfor spørger I måske?
Bare fordi jeg kan.

Som alle andre har jeg selvfølgelig også reflekteret over det år vi netop er kommet ud af. Og det har været et godt år! Også selv om det endte på en lidt skæv måde for mit vedkommende. Det var lidt som den dårlige ende trak alt det gode ud, og det er uretfærdigt, for jeg har MANGE ting at være taknemlig for!

Året 2017 var et år, hvor jeg fik hele to udgivelser på gaden.

“Er du okay, Matthias”, som blev udgivet 12. maj 2017, og som blev modtaget temmelig pænt. Pænere end jeg havde regnet med, hvis jeg skal være ærlig, for den var meget grafisk og stødende på sine punkter. Men læserne ser ud til at kunne lide den, og ikke mindst forstå hvad det er jeg vil med disse bøger, så det er jeg dybt taknemlig for.

Og senere på året – mener det var i starten af september – sendte jeg “Er du okay, Nanna?” ind til forlaget. Min redaktør overraskede mig totalt ved at spørge om det da ikke kunne være sjovt at få Nanna ud til bogmessen i november, så der skulle pludselig fart over feltet, så den kunne nå at blive sendt til trykkeriet inden bogmessen.

Jeg er virkelig glad for Nanna, som er meget lettere og mere optimistisk end de andre, men som jeg også synes har et virkelig vigtigt budskab.

Året igennem har jeg været til flere bogmesser med min højt elskede og -skattede skrivebuddies, som jeg har kendt i årevis, og som forstår mig på et plan mange andre ikke gør. Verden ville være et kedeligere sted uden dem! 🙂

En anden ting som jeg har været meget taknemlig for de seneste år, er at jeg er endt på forlaget Tellerup. Samarbejdet med dem er så fint og godt, stemningen er så fantastisk og de støtter op om deres forfattere i en grad jeg ikke har set det hos andre forlag.
Jeg håber jeg formår at skrive bøger der kan blive udgivet hos dem længe endnu.

De var også behjælpelige med at sende os forfattere på Skrivecamp. En forlænget weekend, der ikke alene var superskøn, men hvor jeg også var super-produktiv. Jeg kan næsten ikke vente med at komme af sted til det nye års camp. 🙂

Som jeg skrev, endte året 2017 lidt skidt for mig. Som nogen måske ved, gik jeg ned med stress i 2009. Og det var med et kæmpebrag, som faktisk den dag i dag har givet mig nogle følgeskader. Derfor har jeg også været uhyggelig opmærksom på min krops signaler i de 8 år der er gået siden da. Balancen skrider for mig af og til, men jeg har været god til (hvis jeg selv skal sige det) at få mig på ret køl igen.
Mit barometer er mit skriveri. Hvis jeg ikke kan skrive, er jeg ikke i balance, og det skal jeg være, hvis jeg skal hænge sammen som menneske.

Her sidst på året fik jeg et vink med en vognstang, og jeg måtte sygemelde mig lige før jul. Jeg har derfor brugt juleferien på at tænke mig godt om, og genfinde alle de gode råd jeg fik fra min daværende stress-coach, og jeg håber at jeg kan starte på arbejde i morgen og gå gennem et årsregnskab uden symptomer overhovedet. Det skal jeg kunne, så det gør jeg. 🙂

Nåh, 2018 … hvad skal der så ske med dig …? 🙂

Lige nu arbejder jeg på hele to Okay-bøger. Den ene handler om daterape, men den er lidt svær for mig at skrive, da det er et emne jeg selv har haft inde under huden. Den anden handler om sorg, men også om kærlighed, og sidstnævnte er faktisk den jeg skriver på lige nu.

Jeg tænker at jeg i løbet af 2018 tager en afstikker fra Okay-serien og enten skriver på noget fantasy eller YA for de lidt ældre. Jeg har to andre projekter, som også trækker i mig af og til, så lad os se hvad der sker.

Og så regner jeg med at læse en hulens masse gode bøger! 🙂 I år deltager jeg i ikke mindre end 3 Reading-Challenges. De to af dem kan ses her på siden og går ud på at udfordre sin læsning, og komme ud af sin comfort-zone, hvilket jeg synes er virkelig sjovt. De forgangne år har det i hvert fald givet mig overraskende gode oplevelser.
Den sidste er Goodreads-challengen, som bare består af hvor mange bøger man vil læse. Her har jeg i år valgt 110 bøger, men det er nu ikke noget der stresser mig. Hvis jeg ikke når det, så er det helt okay. Kvalitet er bedre end kvantitet.

Til sidst vil jeg på bedste kongelig vis takke alle jer der har gjort 2017 til et fantastisk bogår. Tak til alle jer der har læst mine bøger, til jer som endda har givet jer tid til at tage fantastiske billeder og lave anmeldelser, som tagger mig på Instagram og Facebook. Til de skønne kommentarer jeg har fået, og generelt alle de dejlige bekendtskaber bogverdenen giver mig.

Anika Eibe, Rudkøbing 1/1-2018

Jeg har sendt det nyeste manuskript i “Er du okay?”-serien til min redaktør efter at have fjernet misbrugsord, rettet sætningskonstruktioner, stønnet over dummy-fejl og genlæst den til bevidstløshed. Nu er det bare at vente og se om forlaget kan lide den, og om de synes den kan passe ind i serien.

Nanna-bogen handler (sjovt nok) om Nanna, Maries lidt oversete veninde fra “Er du okay, Marie?”, som føler sig meget alene efter at Marie har fundet en kæreste. Det er svært at gå fra BFF’s tosomhed til at der pludselig er en fyr der også skal tages højde for, og det er ikke altid lige nemt for Nanna. Da der så dukker en fyr op som udviser interesse for Nanna, også selv om han måske ikke lige er hendes førstevalg, er det svært at sige nej.

Jeg troede i starten at bogen ville komme til at handle om ensomhed, hvad den også gør i perioder, men nu synes jeg egentlig mere den handler om usunde parforhold, og hvordan man kan blive suget ind i dem. Og hvad der vel er endnu mere vigtigt, at finde ud af dem igen.

Det er lidt morsomt. Jeg kan have en fuldstændig klar idé om hvad en bog skal handle om, men når jeg så kommer i gang, så viser den sig pludselig at have en hel anden vægtning. Det sker især hvis jeg skriver frit uden sceneoversigt – hvilket jeg ikke har brugt til de korte Okay-bøger, og det skulle ikke undre mig at den næste gør det samme.

Mht. den næste Okay-bog, så er jeg vist ved at lægge mig fast på HVEM den skal handle om og HVAD der skal være problematikken. Det har også ændret sig. Jeg havde en fast overbevisning om hvad der skulle ske for Helene og hvad hendes problematik var, men det har (også) ændret sig, men forhåbentlig til det bedre.

Forlaget og jeg har endnu ikke aftalt hvor mange Okay-bøger der vil være i serien. Der er mange faktorer der spiller ind såsom interesse og salg, og selvfølgelig frem for alt hvor længe jeg synes det er sjovt.