Og endnu større sejr fordi … i dag kom kontrakten!!

Netop på grund af min lange skriveblokering har jeg været noget i tvivl om hvorvidt forlaget overhovedet var interesseret i flere Okay-bøger. Der var jo desværre gået noget tid mellem de sidste, og hvis serien var gået “død”, så ville jeg have fuld forståelse for det.

Men nu fik jeg endelig skrevet den, og det gjorde jeg på trods af at jeg ikke vidste om forlaget egentlig ville have den. Alene fordi jeg gerne ville have en succesoplevelse med at få færdigskrevet en bog.

Og wonders of the world … de ville faktisk gerne have den, og også flere, hvis jeg har mod på at skrive dem. Teenageres problemer er åbenbart ikke forsvundet, bare fordi jeg har ligget på den lade side.

Helene har været lang tid undervejs. Faktisk skrev jeg allerede første halvdel for måske halvandet år siden, men hun ville ikke rigtigt lege med mig, og derfor fik hun lov til at blive gemt i min virtuelle skrivebordsskuffe.

Men noget fik mig til at læse den igennem engang, og den var faktisk ikke så ringe endda (syntes jeg da selv ;-)), så jeg startede op på den, og fik første udkast gjort færdig tilbage i april.

Redaktøren har knoklet som en lille hest, og vi har faktisk både manusplejet OG korrekturlæst bogen, så nu er den faktisk mere eller mindre klar til at gå i trykken!

Det er SÅ lækkert.

Jeg har ikke set udkastet til forsiden endnu, og selv om jeg selvfølgelig ved hvordan den vil komme til at se ud (når den nu skal ligne de andre bøger), så er jeg spændt på at se hvilken farve de vælger til den. Jeg har ikke selv lagt billet ind på nogen farve, så jeg lader mig overraske som I andre.

Siden da har jeg gået og tænkt på en anden OKAY-bog, som jeg har villet skrive i lang tid, men som der ikke har været hoved til pga. mit foregående turbulente (og dog stillestående) år. Men den pusler, og vil gerne ud.

Så det skal den have lov til. Jeg går i hvert fald straks igang!

Jeg skal skynde mig at sige at det var en “god” skilsmisse, og min eksmand og jeg er stadig gode venner, så på mange punkter er jeg virkelig heldig.

Tingene er ved at falde på plads. Efter at have ventet længe, blev vores hus endelig solgt, og heldigvis gav det mig mulighed for at købe mit eget, for jeg må nok erkende at det der med at bo til leje slet ikke er mig. Nu hvor ventetiden er overstået og jeg er flyttet ind i mit lille, dejlige træhus, kan jeg mærke at jeg har følt mig som en “gæst” i hele det år jeg har boet til leje.
Og det gør altså noget ved kreativiteten. Også hele vente-følelsen.

Men nu ser det lysere ud. For hver dag der går, gør vi huset mere og mere til vores, og jeg kan mærke det på mit energi niveau og også på kreativitetsfronten. Jeg har LYST til at skrive igen, og jeg glæder mig så meget til at komme i gang med mange nye spændende historier.

Det seneste på den front er at jeg har indleveret “Er du okay, Helene?” til forlaget, og de sagde endda ja! Hvilket glæder mig sindssygt meget. Første og anden omgang manuspleje er lavet, og det går sin gang.
Rygterne vil vide at den vil udkomme til Bogforum i år, så det er SÅ spændende!

Så lige nu går jeg faktisk og spekulerer over hvad jeg så har lyst til at skrive på. Skal det være en okay historie mere? Jeg har jo ideer til et par stykker.
Eller skal jeg prøve noget andet af?

Det ved jeg ikke endnu, men mulighederne ligger åbne for mig, og jeg føler mig glad og lykkelig og tilfreds og motiveret for første gang i meget lang tid.

Det ER sgu dejligt.

Håber I alle har det godt, derude.

Har det ikke lige været jul? Jeg synes lige at jeg havde juleferie, og så er der en “venlig” sjæl der spydigt antydede at jeg måske ikke var så god til at få opdateret herinde. At det passede med årstiderne eller sådan noget. Har man hørt mage!!?

Det passer da slet ikke! Eller … ehm … okay, jeg er skod til de sociale medier. Når jeg endelig kommer til dem sidder jeg og hygger mig med at se hvad andre læser, og når jeg kommer rundt i min dagligdag og tænker at jeg “bør da også lige lægge et billede op på de sociale medier”, så kan jeg ikke finde noget der er interessant nok at tage billede af.
Ja, jeg lever et kedeligt liv.

Men der ER altså liv i mig. Og jeg får skrevet. For første gang i årevis er det faktisk lykkedes mig at skrive henover en årsafslutning med dertilhørende revision (måske fordi en anden kollega har overtaget det værste), og jeg ER i gang med en Okay-bog.
Måske har slutningen endda åbenbaret sig for mig, hvilket har holdt hårdt i denne bog, men den rykker tættere og tættere på, så hvem ved … måske den endda bliver afsluttet.

Eller … det gør den! Jeg ved det. Jeg er på vej!

Hvis bare man havde mere tid … altså …

Fra den dygtige bogblogger Karoline Bloch, som har bloggen Romeo Reviews, og som også tidligere har anmeldt nogle af mine bøger.

Karoline har ikke skrevet til mig med problemer, men bare for at rose mig for mit nye tiltag “DIN SIDE”, hvor unge kan få lettet deres hjerte, eller fortælle mig om emner de savner i bøger. Og som jeg har skrevet tidligere, så gjorde jeg det fordi jeg ofte kunne fornemme en undertone i de henvendelser jeg fik. En lille bøn om at de gerne ville høres, gerne ville forstås. Og det er det jeg håber at kunne give dem. (Altså gamle må selvfølgelig også skrive til mig. ;-))
Og jeg er super lykkelig for at mit tiltag forhåbentlig vil modtages i den ånd, det er tænkt.

Anyway … det er ikke for at være selvfed at jeg laver dette indlæg, men fordi jeg er viiiiiiiirkelig dårlig til at modtage ros.
Jeg kan ellers rigtig godt lide at få ros. Selvfølgelig kan jeg det! Lige som alle andre bobler det inde i mig og jeg føler nærmest jeg kan flyve, og jeg bliver så lykkelig og stolt og glad og …
Også virkelig, virkelig dårlig til at tage imod den.
Fx var jeg med til et event på Faaborg-Midtfyn bibliotekerne sidste onsdag, hvor folk sagde nogle pæne ting om mine bøger, og jeg … skammeligt nok … slog det næsten hen, vidste ikke hvor jeg skulle se hen, og smilede bare forlegent.
Er det mon janteloven der har tag i os her, når vi er dårlige til at tage imod ros?
Hvorfor kan vi ikke bare sige: “tak, det er jeg sgu glad for at du synes, for jeg har også arbejdet hårdt for at opnå det.”?

Men nej, jeg (vi) slår det hen, eller i værste fald nedgør det vi burde være stolte over.

Har du et bud på hvorfor vi (og jeg ved at jeg ikke er alene!) er så dårlige til at modtage ros og smiger?

Ikke bare fordi jeg virkelig, VIRKELIG ikke fungerer særlig godt i varme (og specielt ikke med den varme vi har haft i sommer), men også fordi det bare er skønt at kunne krølle sammen i sofaen med et tæppe, en kop te og enten computeren eller en god bog.

Derudover er efteråret jo også bognørdernes mekka. Der sker så meget bogrelateret, og i år er jeg endda blevet booket til nogle events.

På onsdag d. 29/8 skal jeg over til ViUnge og deltage i nogle Podcasts hvor jeg får lov til at tale om mine bøger. De bliver udgivet senere på året, og jeg skal nok holde jer opdaterede.

Fredag d. 31/8-2018 er jeg at finde på Middelfart Bibliotek til et event, hvor jeg skal diskutere YA litteratur sammen med dygtige kvinder som Eva Lucia, Ditte Wiese-Rasmussen og Christina Bonde.

16+17. september er der Fantasy festival i Esbjerg, hvor jeg vanen tro dukker op med mine mangeårige skrivebuddies (og som alle skriver fantasy for tiden): Pernille Eybye, Carina Evytt og Louise Haiberg.

Så er der den store bogmesse i Bellacenteret, hvor jeg helt klart skal med. Det sker den 26-28. oktober.

Og slutteligt skal jeg deltage i et interview på Ringe Bibliotek d. 21. november.

Så I skal nok få RIGELIGT at se til mig.

På skrivefronten går det meget bedre! Jeg havde et dumt skrive-forår med stress og andre personlige ting, der bare ikke fungerede sammen med kreativitet, men her over sommeren er jeg faktisk kommet et godt stykke på endnu en okay bog.
Den kommer til at handle om Jonas og jeg er allerede godt 90 sider inde i mit første udkast. I og med at de skal holdes på under 150 sider betyder det at jeg er ved at nærme mig enden.
Og så er der faktisk to okay bøger mere der er begyndt at rumstere i hovedet på mig. Hmm … faktisk tre, men lad os nu se.

Og mere bogsnak. Jeg har virkelig fået læst meget i år! Jeg er totalt nørdet og deltager i 2 reading challenges i år (de kan ses her på siden), og det er virkelig skægt, for man får læst bøger man ikke normalt ville have læst. Det er virkelig skønt.
Har I fået læst nogen gode bøger hen over sommeren?

Det første halvår af 2018 har for mig været præget af nogle personlige omvæltninger af stor betydning. Derfor har det desværre stået ret stille på forfatter- og skrivefronten. Lysten har været der, men energien har ikke.
Det er lidt for privat at komme ind på, så det springer jeg bare let og elegant henover.

Men der er håb … Jeg har fået nogle dejlige opmuntrende mails fra læsere, som fortæller mig hvor glade de er for mine Okay-bøger, og de efterlyser flere bøger i serien. Især om Jonas, hvilket er meget heldigt, for det ER netop ham jeg er i gang med.
Jeg har fået lysten og tiden til at skrive igen, og har faktisk allerede en del på den nye Okay-bog, så det er også virkelig positivt.

Så har jeg et andet projekt sammen med Tellerup som også snart ser dagens lys og jeg er blevet inviteret til at holde foredrag på hele to biblioteker her til efteråret.

Alt i alt synes jeg at mit liv er på vej i den rigtige retning igen, og ved I hvad mere …? Jeg har sommerferie om to uger … Jeg glæder mig allerede!

Det eneste der virkelig er sket her i løbet af foråret er at jeg har fået læst MASSER af gode bøger. Som den nørd jeg er, deltager jeg selvfølgelig i et par reading-challenges, og hvis I er nysgerrige efter at se hvad jeg har læst, kan I finde linket her. Hvis I har læst nogle af dem, og har lyst til at smide en kommentar om en af dem, så gør det endelig. Jeg elsker at nørde bøger.

Pas godt på jer selv derude. Nyd hinanden eller jer selv, og få nu læst en masse bøger!

I dag fik jeg fx en mail fra en 14-årig pige, der var glad for bøgerne og havde introduceret dem til sine venner, og som godt kunne tænke sig at jeg skrev om Jonas på et tidspunkt.
Det gør mig altså så glad og stolt at der er nogen derude der kan lide de bøger jeg skriver.

Hvad angår Jonas, så ja, så er det netop ham jeg skriver om. Jonas har optrådt i flere af bøgerne. I både Marie og Fie bogen havde han en central rolle, hvor vi lærte ham at kende som noget af en player (eller fårkboy, som det jo hedder i dag).
Jonas har lidt nemt ved det hele, han kan få (næsten) alle de piger han gerne vil have, og er en af de populære i klassen. I kender godt typen, ikke?

Men Jonas skal jo ikke være okay, ellers var der ikke en historie, så jeg udsætter ham for en grum ting, og så må vi se om han ikke kommer sig igen.
Hvorfor spørger I måske?
Bare fordi jeg kan.

Som alle andre har jeg selvfølgelig også reflekteret over det år vi netop er kommet ud af. Og det har været et godt år! Også selv om det endte på en lidt skæv måde for mit vedkommende. Det var lidt som den dårlige ende trak alt det gode ud, og det er uretfærdigt, for jeg har MANGE ting at være taknemlig for!

Året 2017 var et år, hvor jeg fik hele to udgivelser på gaden.

“Er du okay, Matthias”, som blev udgivet 12. maj 2017, og som blev modtaget temmelig pænt. Pænere end jeg havde regnet med, hvis jeg skal være ærlig, for den var meget grafisk og stødende på sine punkter. Men læserne ser ud til at kunne lide den, og ikke mindst forstå hvad det er jeg vil med disse bøger, så det er jeg dybt taknemlig for.

Og senere på året – mener det var i starten af september – sendte jeg “Er du okay, Nanna?” ind til forlaget. Min redaktør overraskede mig totalt ved at spørge om det da ikke kunne være sjovt at få Nanna ud til bogmessen i november, så der skulle pludselig fart over feltet, så den kunne nå at blive sendt til trykkeriet inden bogmessen.

Jeg er virkelig glad for Nanna, som er meget lettere og mere optimistisk end de andre, men som jeg også synes har et virkelig vigtigt budskab.

Året igennem har jeg været til flere bogmesser med min højt elskede og -skattede skrivebuddies, som jeg har kendt i årevis, og som forstår mig på et plan mange andre ikke gør. Verden ville være et kedeligere sted uden dem! 🙂

En anden ting som jeg har været meget taknemlig for de seneste år, er at jeg er endt på forlaget Tellerup. Samarbejdet med dem er så fint og godt, stemningen er så fantastisk og de støtter op om deres forfattere i en grad jeg ikke har set det hos andre forlag.
Jeg håber jeg formår at skrive bøger der kan blive udgivet hos dem længe endnu.

De var også behjælpelige med at sende os forfattere på Skrivecamp. En forlænget weekend, der ikke alene var superskøn, men hvor jeg også var super-produktiv. Jeg kan næsten ikke vente med at komme af sted til det nye års camp. 🙂

Som jeg skrev, endte året 2017 lidt skidt for mig. Som nogen måske ved, gik jeg ned med stress i 2009. Og det var med et kæmpebrag, som faktisk den dag i dag har givet mig nogle følgeskader. Derfor har jeg også været uhyggelig opmærksom på min krops signaler i de 8 år der er gået siden da. Balancen skrider for mig af og til, men jeg har været god til (hvis jeg selv skal sige det) at få mig på ret køl igen.
Mit barometer er mit skriveri. Hvis jeg ikke kan skrive, er jeg ikke i balance, og det skal jeg være, hvis jeg skal hænge sammen som menneske.

Her sidst på året fik jeg et vink med en vognstang, og jeg måtte sygemelde mig lige før jul. Jeg har derfor brugt juleferien på at tænke mig godt om, og genfinde alle de gode råd jeg fik fra min daværende stress-coach, og jeg håber at jeg kan starte på arbejde i morgen og gå gennem et årsregnskab uden symptomer overhovedet. Det skal jeg kunne, så det gør jeg. 🙂

Nåh, 2018 … hvad skal der så ske med dig …? 🙂

Lige nu arbejder jeg på hele to Okay-bøger. Den ene handler om daterape, men den er lidt svær for mig at skrive, da det er et emne jeg selv har haft inde under huden. Den anden handler om sorg, men også om kærlighed, og sidstnævnte er faktisk den jeg skriver på lige nu.

Jeg tænker at jeg i løbet af 2018 tager en afstikker fra Okay-serien og enten skriver på noget fantasy eller YA for de lidt ældre. Jeg har to andre projekter, som også trækker i mig af og til, så lad os se hvad der sker.

Og så regner jeg med at læse en hulens masse gode bøger! 🙂 I år deltager jeg i ikke mindre end 3 Reading-Challenges. De to af dem kan ses her på siden og går ud på at udfordre sin læsning, og komme ud af sin comfort-zone, hvilket jeg synes er virkelig sjovt. De forgangne år har det i hvert fald givet mig overraskende gode oplevelser.
Den sidste er Goodreads-challengen, som bare består af hvor mange bøger man vil læse. Her har jeg i år valgt 110 bøger, men det er nu ikke noget der stresser mig. Hvis jeg ikke når det, så er det helt okay. Kvalitet er bedre end kvantitet.

Til sidst vil jeg på bedste kongelig vis takke alle jer der har gjort 2017 til et fantastisk bogår. Tak til alle jer der har læst mine bøger, til jer som endda har givet jer tid til at tage fantastiske billeder og lave anmeldelser, som tagger mig på Instagram og Facebook. Til de skønne kommentarer jeg har fået, og generelt alle de dejlige bekendtskaber bogverdenen giver mig.

Anika Eibe, Rudkøbing 1/1-2018

Nu slapper jeg lidt af igen … For de første anmeldelser er begyndt at komme, og jeg er så glad at jeg smiler fjoget det meste af tiden.

Jeg er så glad, jeg bliver nødt til at dele noget af dem med jer!

Pipalukbooks skriver: Det er en historie der er virkelig nærværende, vedrørende og rørende.

Bookeater: Jeg synes ikke kun de er ungdomsbøger. Voksne burde ikke snydes for de rå men fantastiske bøger.

Sanne Bogorm: Jeg glæder mig til flere “Er du okay” bøger, og tvivler på jeg kan få nok af dem.

Benedictes Bogblog: Igen har Anika Eibe fået skrevet en hovedperson med et slemt problem, udadtil virker usynlighed ikke som det største og værste problem, men det kan det faktisk godt være. 

Xenias Bogblog: “Er du okay, Nanna?” er ikke bare historien om en overvægtig pige. Det er historien om at kæmpe sig fremad, at mærke sin berettigelse i tilværelsen og sætte grænser. Samtidig er den en af de bedste YA bøger, jeg har læst om vold i forhold, fordi Eibe gør sit ypperligste for ikke at tegne tingene op i sort/hvid.

Romeo Reviews: Egentlig plejer der ikke at komme nogen anmeldelser op om tirsdagen, men med en bog så fantastisk som denne kunne jeg simpelt hen ikke vente!

Jeg er overvældet og dybt taknemlig! Tusind tak til alle der tager sig tid til at læse og endda skrive skønne anmeldelser!
Alle anmeldelserne er der linket til her:

Anmeldelser til “Er du okay, Nanna?”