Må jeg præsentere … Nanna!
Ok, forsiden bliver nok lidt anderledes. Eller … temmelig meget anderledes når først Tellerups dygtige grafiker har haft fingrene i den. Jeg har ikke set den endnu, men jeg er sikker på at den bliver lige så iøjenfaldende og lækker som de andre.

De dygtige ninjaer på Forlaget Tellerup knokler i disse dage på at få Nanna færdig, så den kan nå at blive trykt til BogForum i November. Jeg havde slet ikke forventet at det overhovedet kunne lade sig gøre, men nu hvor jeg har den inden for rækkevidde, kan jeg næsten ikke vente!

Nogen vil måske kunne huske Nanna fra “Er du okay, Marie?”, hvor Marie og Nanna var klassens mobbeofre. Denne bog om Nanna følger i kølvandet på Marie historien, men kan stadig læses uafhængigt.

Nanna føler sig ensom og svigtet da Marie får en kæreste, intet er som det plejede at være. Da der så er en fyr der viser interesse i hende og gerne vil være kærester, går Nanna ind i forholdet, selv om hun egentlig ikke føler den afgrundsdybe forelskelse, som man normalt gør.

Vi følger Nanna i dette forhold der vokser sig usundt, og hendes kamp for at finde sig selv.

Nanna bogen er en del lettere end de tidligere i serien, og har nogle (forhåbentlig) morsomme islæt. Vi trængte vist til noget lidt lettere efter de forudgående bøger.

Gjorde vi ikke?

Den seneste tid er der kommet rigtig mange anmeldelser på både Fie og Marie, og de er alle overvejende positive, selv om nogle af dem har nogle kritik- & ankepunkter. Men de berører mig alle så dybt.

Tænk at der sidder mennesker derude og ikke alene læser mine skriblerier, men også at nogle af dem endda føler så stærkt for dem at de gider at gøre sig den indsats at skrive gode og konstruktive anmeldelser af dem. Anmeldelser skrevet af mennesker der selv har været udsat for enten mobning eller har haft selvskade inde på livet.

Jeg ville så gerne skrive til dem alle personligt og virkelig takke dem af hjertet, men det “må” man jo ikke. Af og til skriver jeg en lille kommentar som fx “Tusind tak for den smukke anmeldelse og tak fordi du gav dig tid til at læse den,” men i samme øjeblik føler jeg mig anmassende og upassende.

Så hvis jeg ikke skriver så er det fordi jeg føler at jeg overtræder den grænse mellem forfatter og læser, som bør være der for at holde læserens integritet hellig. Bogen skal leve i sig selv, uden at forfatteren følger med den rundt, men det betyder bestemt ikke at man (læs: jeg) ikke er vanvittigt glad og stolt over den indsats anmeldere og læsere gør sig, når de høvler igennem mit ordskvalder.

Så … af hjertet tak. Det var vist bare hvad jeg ville sige.

Anmeldelserne har jeg i øvrigt samlet her:

Anmeldelser Er du okay, Fie?

Anmeldelser Er du okay, Marie

Jeg har også i dag fået besked om en anden læser (dog ikke en bogblogger), der havde talt virkelig pænt om Marie, og jeg er så glad for at den finder vej til sit publikum.

Anmeldelserne i dag kommer begge fra Isas Boghjørne. En nystartet blogger, der i sin første måned som bogblogger læste både Marie og Fie.

Dejlige anmeldelser begge to på trods af deres kritikpunkter, og som jeg er taknemlig over at have fået.

Jeg håber at Matthias klarer sig lige så godt, når først han træder frem i verdenen.