Helene har været lang tid undervejs. Faktisk skrev jeg allerede første halvdel for måske halvandet år siden, men hun ville ikke rigtigt lege med mig, og derfor fik hun lov til at blive gemt i min virtuelle skrivebordsskuffe.

Men noget fik mig til at læse den igennem engang, og den var faktisk ikke så ringe endda (syntes jeg da selv ;-)), så jeg startede op på den, og fik første udkast gjort færdig tilbage i april.

Redaktøren har knoklet som en lille hest, og vi har faktisk både manusplejet OG korrekturlæst bogen, så nu er den faktisk mere eller mindre klar til at gå i trykken!

Det er SÅ lækkert.

Jeg har ikke set udkastet til forsiden endnu, og selv om jeg selvfølgelig ved hvordan den vil komme til at se ud (når den nu skal ligne de andre bøger), så er jeg spændt på at se hvilken farve de vælger til den. Jeg har ikke selv lagt billet ind på nogen farve, så jeg lader mig overraske som I andre.

Siden da har jeg gået og tænkt på en anden OKAY-bog, som jeg har villet skrive i lang tid, men som der ikke har været hoved til pga. mit foregående turbulente (og dog stillestående) år. Men den pusler, og vil gerne ud.

Så det skal den have lov til. Jeg går i hvert fald straks igang!

Jeg skal skynde mig at sige at det var en “god” skilsmisse, og min eksmand og jeg er stadig gode venner, så på mange punkter er jeg virkelig heldig.

Tingene er ved at falde på plads. Efter at have ventet længe, blev vores hus endelig solgt, og heldigvis gav det mig mulighed for at købe mit eget, for jeg må nok erkende at det der med at bo til leje slet ikke er mig. Nu hvor ventetiden er overstået og jeg er flyttet ind i mit lille, dejlige træhus, kan jeg mærke at jeg har følt mig som en “gæst” i hele det år jeg har boet til leje.
Og det gør altså noget ved kreativiteten. Også hele vente-følelsen.

Men nu ser det lysere ud. For hver dag der går, gør vi huset mere og mere til vores, og jeg kan mærke det på mit energi niveau og også på kreativitetsfronten. Jeg har LYST til at skrive igen, og jeg glæder mig så meget til at komme i gang med mange nye spændende historier.

Det seneste på den front er at jeg har indleveret “Er du okay, Helene?” til forlaget, og de sagde endda ja! Hvilket glæder mig sindssygt meget. Første og anden omgang manuspleje er lavet, og det går sin gang.
Rygterne vil vide at den vil udkomme til Bogforum i år, så det er SÅ spændende!

Så lige nu går jeg faktisk og spekulerer over hvad jeg så har lyst til at skrive på. Skal det være en okay historie mere? Jeg har jo ideer til et par stykker.
Eller skal jeg prøve noget andet af?

Det ved jeg ikke endnu, men mulighederne ligger åbne for mig, og jeg føler mig glad og lykkelig og tilfreds og motiveret for første gang i meget lang tid.

Det ER sgu dejligt.

Håber I alle har det godt, derude.

Men nu er det ferie. Jeg har knoklet som en gal på brødjobbet inden jul med masser af overarbejde, men det er udelukkende fordi jeg – da jeg klappede den bærbare i lørdag aften d. 22. december – ikke har tænkt mig at røre den før jeg igen starter på arbejde 2. januar.

Desværre kan jeg jo ikke leve af at skrive, og derfor er jeg tvunget til at have det job. Og et job som jeg faktisk okay kan lide, når der ikke er for meget af det. Men derfor kan jeg alligevel godt lide at dyrke tanken om at være fuldtidsforfatter.
At få tid til at skrive alle de bøger der rumsterer i mit hoved … alle de personers skæbne, som jeg gerne vil fortælle.

Lige nu er jeg i gang med faktisk 2 Okay-bøger, men gosh darn … nu ramte en idé mig i hovedet lillejuleaften, og nu bliver jeg simpelthen lige nødt til at bruge dagen i dag på at skrive den ned. Ellers kommer den da til at drive mig til vanvid.

I hvert fald håber jeg at få lidt tid her i juledagene til at følge min lyst og skrive lidt på den, også selv om jeg ved at der er folk der venter på en ny Okay-bog.

Jeg håber at I alle har haft en dejlig juleaften og har tilbragt den præcis sådan som I allerhelst vil, og så vil jeg ønske jer nogle skønne, hyggelige og dejlige juledage.

Kærlig hilsen
Anika