I dag blev lavet aftaler om en skøn lejlighed i nærheden af Odense. I hjertet af Fyn, hvor jeg centralt kan nå ud til alle vigtige aspekter og mennesker i mit liv.

Jeg glæder mig til denne nye fase af mit liv, hvor jeg ikke længere har en ejendoms pligter hængende over hovedet, hvor jeg kan gå en tur, når det er godt vejr, i stedet for at kigge ud på havens vildnis med dårlig samvittighed. Hvor jeg kan være præcis så fri, som jeg har ønsket mig længe.

Og ikke mindst … at få ro på, så jeg igen kan genfinde gnisten ved at skrive.

Der har været tilløb på det seneste. Faktisk gennem de seneste år, men hele tiden har der været noget. Hele 2024 gik med at jonglere 2 fuldtidsjobs, familie og fritid. 2025 startede ud med jobsøgning og efterfølgende hussalg. Og nu kommer sommeren til at gå med at rydde op. Jesusmensk, hvor har man dog meget l*rt.

Men til efteråret … når jeg er kommet på plads i det nye … jeg kan næsten ikke vente på de ruskende efterårsaftner, hvor man kan sidde med hyggesokker, te i store krus og den bærbare på skødet for at komme i gang med at skrive igen.

Det eneste minus … for dælen, jeg kommer til at savne min lille brændeovn.

God sommer!

Og netop derfor blev jeg nødt til at skifte det billede, som ellers har været på min hjemmeside i virkelig lang tid. Næsten som et monument over min manglede lyst/tid/evne til at skrive noget nyt. Jeg har været skriveblokeret i mange år efterhånden, hvilket er virkelig træls, men der skete en masse i mit liv, og jeg har ikke engang været tæt på at komme i gang igen.

Det er selvfølgelig træls.

For alle.

For læserne der gerne vil have en bog mere i fx Okay-serien, som er blevet virkelig godt modtaget (Tak for det! ), og også for mig, der bare gerne ville sprøjte flere bøger ud, men sådan skulle det ikke gå, og den dårlige samvittighed, frustration og irritation har plaget mig længe på det punkt.

Nu er jeg dog kommet til et punkt, hvor jeg er begyndt at acceptere at for nu, er jeg “bare” læser. Jeg får hørt en masse bøger, og jeg nyder den gode historie, og jeg er sikker på at jeg kommer tilbage til skriveriet igen.

Faktisk … for nogle måneder siden fik jeg en idé til en post-apokalyptisk ting jeg gerne ville skrive. Jeg kom faktisk også i gang, og fik skrevet små 8000 ord, hvis jeg husker rigtigt, men så skete der det, at jeg pludselig fik et job ekstra. Altså et fuldtidsjob ved siden af mit fuldtidsjob, og det har trukket tænder ud. Mentalt, men især på tidsforbruget.
Nu varer det forhåbentlig ikke længe før jeg igen står med et almindeligt fuldtidsarbejde (kun ét ;-)), og så vil jeg se om ikke lysten til at skrive kommer igen. Det måtte den gerne, men hvis den ikke gør lige med det samme … så er det også okay.

Pas godt på jer selv derude og nyd alle de fantastiske historier, der gemmer sig i bøgerne rundt omkring.

Jeg håber vi ses igen!

Jeg skal skynde mig at sige at det var en “god” skilsmisse, og min eksmand og jeg er stadig gode venner, så på mange punkter er jeg virkelig heldig.

Tingene er ved at falde på plads. Efter at have ventet længe, blev vores hus endelig solgt, og heldigvis gav det mig mulighed for at købe mit eget, for jeg må nok erkende at det der med at bo til leje slet ikke er mig. Nu hvor ventetiden er overstået og jeg er flyttet ind i mit lille, dejlige træhus, kan jeg mærke at jeg har følt mig som en “gæst” i hele det år jeg har boet til leje.
Og det gør altså noget ved kreativiteten. Også hele vente-følelsen.

Men nu ser det lysere ud. For hver dag der går, gør vi huset mere og mere til vores, og jeg kan mærke det på mit energi niveau og også på kreativitetsfronten. Jeg har LYST til at skrive igen, og jeg glæder mig så meget til at komme i gang med mange nye spændende historier.

Det seneste på den front er at jeg har indleveret “Er du okay, Helene?” til forlaget, og de sagde endda ja! Hvilket glæder mig sindssygt meget. Første og anden omgang manuspleje er lavet, og det går sin gang.
Rygterne vil vide at den vil udkomme til Bogforum i år, så det er SÅ spændende!

Så lige nu går jeg faktisk og spekulerer over hvad jeg så har lyst til at skrive på. Skal det være en okay historie mere? Jeg har jo ideer til et par stykker.
Eller skal jeg prøve noget andet af?

Det ved jeg ikke endnu, men mulighederne ligger åbne for mig, og jeg føler mig glad og lykkelig og tilfreds og motiveret for første gang i meget lang tid.

Det ER sgu dejligt.

Håber I alle har det godt, derude.

Men nu er det ferie. Jeg har knoklet som en gal på brødjobbet inden jul med masser af overarbejde, men det er udelukkende fordi jeg – da jeg klappede den bærbare i lørdag aften d. 22. december – ikke har tænkt mig at røre den før jeg igen starter på arbejde 2. januar.

Desværre kan jeg jo ikke leve af at skrive, og derfor er jeg tvunget til at have det job. Og et job som jeg faktisk okay kan lide, når der ikke er for meget af det. Men derfor kan jeg alligevel godt lide at dyrke tanken om at være fuldtidsforfatter.
At få tid til at skrive alle de bøger der rumsterer i mit hoved … alle de personers skæbne, som jeg gerne vil fortælle.

Lige nu er jeg i gang med faktisk 2 Okay-bøger, men gosh darn … nu ramte en idé mig i hovedet lillejuleaften, og nu bliver jeg simpelthen lige nødt til at bruge dagen i dag på at skrive den ned. Ellers kommer den da til at drive mig til vanvid.

I hvert fald håber jeg at få lidt tid her i juledagene til at følge min lyst og skrive lidt på den, også selv om jeg ved at der er folk der venter på en ny Okay-bog.

Jeg håber at I alle har haft en dejlig juleaften og har tilbragt den præcis sådan som I allerhelst vil, og så vil jeg ønske jer nogle skønne, hyggelige og dejlige juledage.

Kærlig hilsen
Anika

Det første halvår af 2018 har for mig været præget af nogle personlige omvæltninger af stor betydning. Derfor har det desværre stået ret stille på forfatter- og skrivefronten. Lysten har været der, men energien har ikke.
Det er lidt for privat at komme ind på, så det springer jeg bare let og elegant henover.

Men der er håb … Jeg har fået nogle dejlige opmuntrende mails fra læsere, som fortæller mig hvor glade de er for mine Okay-bøger, og de efterlyser flere bøger i serien. Især om Jonas, hvilket er meget heldigt, for det ER netop ham jeg er i gang med.
Jeg har fået lysten og tiden til at skrive igen, og har faktisk allerede en del på den nye Okay-bog, så det er også virkelig positivt.

Så har jeg et andet projekt sammen med Tellerup som også snart ser dagens lys og jeg er blevet inviteret til at holde foredrag på hele to biblioteker her til efteråret.

Alt i alt synes jeg at mit liv er på vej i den rigtige retning igen, og ved I hvad mere …? Jeg har sommerferie om to uger … Jeg glæder mig allerede!

Det eneste der virkelig er sket her i løbet af foråret er at jeg har fået læst MASSER af gode bøger. Som den nørd jeg er, deltager jeg selvfølgelig i et par reading-challenges, og hvis I er nysgerrige efter at se hvad jeg har læst, kan I finde linket her. Hvis I har læst nogle af dem, og har lyst til at smide en kommentar om en af dem, så gør det endelig. Jeg elsker at nørde bøger.

Pas godt på jer selv derude. Nyd hinanden eller jer selv, og få nu læst en masse bøger!

Må jeg præsentere … Nanna!
Ok, forsiden bliver nok lidt anderledes. Eller … temmelig meget anderledes når først Tellerups dygtige grafiker har haft fingrene i den. Jeg har ikke set den endnu, men jeg er sikker på at den bliver lige så iøjenfaldende og lækker som de andre.

De dygtige ninjaer på Forlaget Tellerup knokler i disse dage på at få Nanna færdig, så den kan nå at blive trykt til BogForum i November. Jeg havde slet ikke forventet at det overhovedet kunne lade sig gøre, men nu hvor jeg har den inden for rækkevidde, kan jeg næsten ikke vente!

Nogen vil måske kunne huske Nanna fra “Er du okay, Marie?”, hvor Marie og Nanna var klassens mobbeofre. Denne bog om Nanna følger i kølvandet på Marie historien, men kan stadig læses uafhængigt.

Nanna føler sig ensom og svigtet da Marie får en kæreste, intet er som det plejede at være. Da der så er en fyr der viser interesse i hende og gerne vil være kærester, går Nanna ind i forholdet, selv om hun egentlig ikke føler den afgrundsdybe forelskelse, som man normalt gør.

Vi følger Nanna i dette forhold der vokser sig usundt, og hendes kamp for at finde sig selv.

Nanna bogen er en del lettere end de tidligere i serien, og har nogle (forhåbentlig) morsomme islæt. Vi trængte vist til noget lidt lettere efter de forudgående bøger.

Gjorde vi ikke?

Jeg er blevet færdig med første udkast af Nanna-bogen, og jeg er helt oppe at køre.

Fra at være totalt stresshjerne-rundforvirret har jeg nu fået det vendt og har ikke alene fået skrevet første udkast af Nanna i hånden OG skrevet det ind. Jeg skal til at redigere.
Jeg er så stolt af mig selv. Det må man gerne være af og til.

Nu går jeg så og bobler lidt over hvad den næste Okay-bog skal handle om. Det kan jeg godt gøre lidt i baghovedet mens jeg redigerer, og jeg har netop lavet en post ovre på Instagram, hvor jeg spørger til jeres input.

Måske er der tematikker der kunne være spændende at læse om, problemstillinger, oplevelser og hændelser, som vi bør tale om og som kunne være spændende at læse om. Det kunne måske også være en udfordring for mig som forfatter, hvis I smider nogle input til mig.
Jeg kan ikke love at det er det jeg brænder for og går i gang med, men det er da forsøget værd.

Du må også hjertens gerne smide en kommentar her, hvis du føler for det.

Ikke nok med at vejret var fantastisk deroppe på Djursland, at sommerhuset var rigtig fint, at selskabet var forrygende, inspirerende, skægt og skønt og maden var god. Det der var aller aller bedst var at jeg kom i gang med at skrive igen efter så lang tids tørke.

Som jeg skrev i mit sidste indlæg, var jeg kommet i gang med at skrive i hånden, hvilket var gået forbavsende godt, og derfor tænkte jeg, at hvis bare jeg kunne få indskrevet det, så ville mit mål være nået. Jeg havde ikke forventet at jeg ville skrive noget derudover, for jeg har været så ufokuseret pga. stressen.

Men …. (må jeg få en fanfare?) … ikke alene indskrev (plus samtidig redigering) jeg de håndskrevne sider, hvilket beløb sig til godt 12.000 ord. Derudover skrev jeg også 8.500 ord direkte ind på computeren! Det svarer til godt 45 sider i Word.

Jeg er så glad! I drømmer ikke om hvor glad jeg er, for det har været så frustrerende at være stressramt, men det her … it was just what the doctor ordered.

Tak igen til de skønne mennesker jeg tilbragte weekenden med, og tak til Tellerup der gjorde det muligt.

Jeg gider næsten ikke ævle om det, men stress-monsteret havde forsøgt at få mig ned med nakken igen, men jeg nægter at lade mig kue af den igen. Been there, done that, og det gider jeg ikke igen.

For nylig læste jeg en bog “Orden i Kaos“, og hvis det bliver ved med at fungere lige så godt for mig, som det har gjort indtil nu, så har den simpelthen reddet mit liv. Eller i hvert fald min stressbalance.
Jeg har fundet mig en balance der hedder at jeg – indtil tøsen skal i seng – enten arbejder på brødjobbet hjemmefra, laver blogindlæg eller forsøger at være lidt social på de sociale medier.

Når tøsen så er lagt i seng, finder jeg skrivebogen frem og får skrevet i hånden, og det fungerer!! Jeg er vildt glad, og optimistisk.

I dag er jeg så landet i det jyske til forfattercamp for Tellerup-forfatterne, og i dag har jeg indskrevet over 4500 ord fra det håndskrevne. 13 sider! Og vi kom endda sent i gang, fordi vi først landede heroppe klokken 5.

Jeg er nærmest latterligt glad.