Bogvægten – 28. juni 2014
Rå gyserlignende roman med scene i 1800-tallets England.
Velkonstrueret, fin slutspænding og tilsat mange frastødende elementer både udvortes og indvortes.
http://www.bogvaegten.dk/1-2684-freaks.html
Lektørudtalelse – 30. juni 2014
10% gengivelse:
“Fascinerende, rørende, frastødende og grotesk roman …”
“Stærkt menneskeligt drama …”
“Anika Eibe skriver til sanserne”
samt
“Ambitiøs og grotesk roman, der bør stå på alle landets biblioteker.”
Litteratursiden – 13. august 2014
En overbevisende og vellykket roman fra 1800-tallets England om menneskelighed og moral.
I 1800-tallets England lever ”krabbedrengen” Jack med de deforme hænder en kummerlig tilværelse, hvor hån, spark og slag er hverdagen. En dag sælger hans far ham til det omrejsende cirkus Sfondrinis Storslåede Seværdigheder, hvor han skal optræde sammen med dværge, kæmper og andre vanskabninger. Jack er i starten rædselsslagen og ønsker sig tilbage til farens værksted og den daglige mishandling, men efterhånden opdager han, at selvom selve forestillingerne er ubehagelige, bliver han for første gang betragtet som et rigtigt menneske – og behandlet derefter – af de øvrige cirkusfolk.
Sideløbende med historien om Jack og cirkusset hører vi om den ambitiøse og dygtige, men skruppelløse, læge John Cavendish, som forsker i menneskelige deformiteter og ikke tager sig synderligt af, hvordan hans ”leverandører” skaffer ham forskningsobjekterne. Da Sfondrinis Storslåede Seværdigheder kommer til London, sidder Cavendish naturligvis på første række, og særligt Jack fanger hans øjne. Omkring de to hovedpersoner væver Anika Eibe en række andre skæbner ind, og resultatet er en fremragende roman, som er både rørende, eftertænksom, effektiv og velskrevet.
Anika Eibes fortælling handler både om at høre til, om menneskelighed og medfølelse og om ambitioner og ønsket om at forstå. Jeg blev grebet af fortællingen fra første side og kunne ikke undgå at komme til at tænke på film som David Lynchs Elefantmanden om den deforme Joseph Merrick, som blev udstillet på markedspladser, indtil lægen Frederick Treves tog ham til sig i slutningen af 1800-tallet; eller på Tod Brownings Freaks fra 1932, som skabte stor opstandelse og blev forbudt flere steder, blandt andet fordi skuespillerne i filmen var født med abnormiteter som dværgvækst, manglende arme og ben m.m.
Tidligere var det en almindelig overbevisning, at handicap og deformiteter var en guddommelig straf, så er forældrene, som sælger deres børn til cirkusset, onde? Lægen Cavendish arbejder på et værk, der skal samle alle menneskelige fysiske deformiteter og abnormiteter og gøre op med kirkens stempel ’synd’ på disse. Men hans personlige ambitioner lader ham bryde moralske og etiske grænser i forsøget på at forstå menneskekroppen, så er han god?
Eibe stiller dilemmaerne op i dette menneskelige drama og spørger læseren: Hvem er egentlig umenneskelige? En overbevisende og vellykket roman til både historisk interesserede og til alle andre, som holder af en god og tankevækkende fortælling.
http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/freaks-af-anika-eibe
Forlaget Turbine kontaktede mig for at høre, om jeg kunne være interesseret i at anmelde denne bog, og da jeg først havde læst foromtalen, var min nysgerrighed vakt.
‘Freaks’ er skrevet af Anika Eibe og handler om et freakshow – en form for cirkus befolket af vanskabninger – der rejser rundt i 1800-tallets England. Her er blandt andet drengen Jack, som har tre lange, krabbeklolignende fingre på hver hånd og en meget skællet hud samt pigen Violet, der bærer rundt på resterne af sin ikke-fødte tvillingesøster i den ene side af kroppen. Deres liv er ikke misundelsesværdigt, og de har svært ved at deltage i forestillingerne, men i det mindste er de blandt ligesindede i cirkusset.
På St. Bart’s hospital er lægen John Cavendish samtidig i gang med at forske i deformiteter, og han går længere og længere i sine eksperimenter i jagten på mere viden om de menneskelige vanskabninger. Da han hører, at et nyt freakshow kommer til byen, sikrer han sig straks billet til showet…
Stemningen og hele grundideen ved historien er interessant og anderledes. Jeg blev med det samme grebet af bogen og ikke mindst den verden, som den beskrev, og jeg forestillede mig levende, hvordan personerne og stederne så ud. Den første halvdel af bogen var rigtig spændende og velskrevet, og jeg syntes, der var en god rytme i fortællingen. Samtidig var personerne levende og nuancerede.
I anden halvdel af bogen begyndte det dog at halte lidt. Det virkede, som om forfatteren havde for få sider at skrive bogen på, og den sidste halvdel virkede slet ikke så gennemarbejdet som første halvdel. Flere ting blev jappet igennem, og slutningen var meget kortfattet og brat. Det var synd, for jeg syntes, det var utilfredsstillende og slet ikke i samme stil og ånd som den første halvdel af bogen.
Det meste af handlingen er meget forudsigelig, og det er lidt ærgerligt, for jeg ville gerne overraskes mere. Jeg syntes dog, at det var værre, at skurken – John Cavendish – var så endimensional og kedelig. Han måtte gerne have haft lidt mere personlighed og ikke blot være den klassiske og unuancerede skurk. Han virkede næsten karikeret.
Det var en udmærket læseoplevelse, der dog blev ødelagt lidt af den sidste del af bogen. Jeg ville ønske, at der var flere sider i bogen og dermed også mere plads til, at dramaet kunne udvikle sig, og at slutningen ikke skulle hastes sådan igennem. Men en rigtig spændende setting for en historie.
Læservurdering 19. juli 2014
Har lige afsluttet Anika Eibes “Freaks” og vil varmt anbefale den til alle, der har mave til maleriske beskrivelser på grænsen til det klamme . Det er en fantastisk fængslende historie om hvor grusomme vi mennesker kan være overfor alt og alle, der ikke er som de fleste. Det er en historie om venskab, kærlighed og arrogante ambitioner. Helt sikkert en bog, jeg skal læse igen på et senere tidspunkt 🙂
Mette Finderup
Læservurdering 28. juli 2014
Det er ikke så tit, jeg anmelder en bog og vil for den sags skyld, heller ikke gøre det her. Til gengæld vil jeg meget gerne have lov til, at anbefale denne bog. Ikke kun fordi det er en ven og kollega, der har skrevet den, selvom dette uundgåeligt gør én lidt stolt, men fordi den virkelig er værd at læse. Den er ikke lig andre bøger jeg har læst. Plottet er lige så skævt, som det er overraskende. Personbeskrivelserne er fabelagtige uden, at blive for detaljerede og så er den bare så anderledes fra alt andet. Læs den. Du/I vil ikke fortryde det …
Morten Grevsen
Læservurdering 10. august 2014
Er lige blevet færdig med bogen Freaks skrevet af Anika Eibe – vil godt lige slå et slag for en god bog, som er underholdende, makaber og tankevækkende. Kan varmt anbefales!!!!! Kan købes i boghandlen nu og ellers spørg på biblioteket.
Heidi Andreasen
Læservurdering 6. august 2014
Kunne rigtig godt lide præmissen og “settingen” i “Freaks”, der handler om drengen Jack, der ved et af naturens luner er blevet født med krabbelignende kløer og skællet hud.
Ligeledes deform er den jævnaldrende Violet, der bærer rundt på sin ufødte tvillingesøster i en bylt, der er snøret ind til kroppen.
Det er ikke nogen nem skæbne i victoriatidens England, der ikke ligefrem er kendetegnet ved tolerance over for de, der på den ene eller den anden måde skiller sig ud.
Jack og Violet ender da også med at blive solgt til det samme freakshow af deres ondskabsfulde fædre – hvilket egentlig ikke er så slemt, når det kommer til stykket. Når alle er “freaks” er det nemmere, at blive accepteret for den, man er.
På et tidspunkt kommer sideshowet til London, og her fanger Jack opmærksomheden hos den kyniske kirurg Dr. Cavendish, hvilket bliver skæbnesvangert.
“Freaks” lider under at handlingen, efter en lovende start, kommer til at gå for meget i tomgang, og at bipersonerne er noget endimensionelle – der er mange afstumpede mænd, og tilsvarende mange moder-typer på kvindesiden. Historiens midterdel følger de spor, der allerede er blevet lagt ned, og det hele bliver lidt forudsigeligt.
Det bliver der dog lavet eftertrykkeligt om på i romanens dramatiske afslutning, hvor tingene virkelig eskalerer. Jeg må indrømme, at jeg helt kan gennemskue, om det er en definitiv slutning, eller om Eibe måske lader en kattelem stå åben for en fortsættelse? Slutningen virkede i hvert fald lidt abrupt på mig.
K. Vestergaard
Anmeldelse Flemming Dalsgaard 11. september 2014
Romanen ”Freaks” har allerede med sin titel og forside appel til læsere der kan lide et godt gys. Det var derfor med forventning undertegnede gik ombord i romanen. Victoriatidens England er fuld af den slags, og det skal indrømmes at også denne anmelder har ladet sig inspirere. Jack the Ripper, Dracula, Sherlock Holmes og så videre. Der er nok at vælge imellem.
Romanen er ganske helstøbt og sprogligt homogen. Vi går ad to spor: Gøglertruppen med Freakshowet og lægevidenskaben. Og som vi hurtigt gætter, skal disse to spor mødes med grusomme konsekvenser til følge. Det er klart at en forfatter der bevæger sig i et sådant pensum, stilles overfor et moralsk dilemma: Kan man som forfatter tillade sig at udstille sådanne ulykkelige afvigere, når emnet netop er selv samme udstillings ulykke? Det kan man hvis man gør det rigtigt! Og rigtigt vil sige at forfatteren opbygger den rigtige attitude. Vi skal lære disse vanskabninger at kende som mennesker med følelser, smerte og ret til at leve. Og vi skal erfare at de der brutalt udnytter dem til at fremme deres lægelige karriere eller på anden måde lukrerer på dem er de virkelige skurke. Det er lykkedes Anika Eibe at håndtere dette dilemma på bedste måde. Vi opdager hurtigt at den egentlige ”freak” er Doctor Cavendish. Han er et uhyre, en hensynsløs psykopat. Vi lærer at hade ham og vi henter uvægerligt sprogets værste gloser frem. Vi kan næsten gribe os selv i at finde en Hannibal Lecter mere sympatisk!
Bogen er realiseret med godt skrivehåndværk, uden at der excelleres i sproglige eksperimenter. Målgruppen er den almindelige læser, ikke den litterære feinschmecker. Vi bevæger os i det lægevidenskabelige område og Anika Eibe har sat sig godt ind i tingene. Der er visse lægelige termer, men uden fisefornemme udskejelser.
En ting der nok har voldt forfatteren visse overvejelser er slutningen. Skal hævnen ramme den onde læge? Skal romantikken blomstre imellem Violet og – ja … hvem? Hvordan skal det gå vore venner til slut? Skal der være happy end? Eller skal vi erkende at overklassen nu engang beskytter sine egne og lader skurkene klare sig igennem? Det sidste synes at være tilfældet, som det nok desværre også ofte sker i virkeligheden, men man undres lidt over at Violet, Penelope , Johnny osv. sådan skubbes ud i intetheden. Man kan mistænke at Anika Eibe overvejer en fortsættelse?
”Freaks” er en spændende og velskrevet roman om Victoriatidens videnskabelige fremskridt og samfundets udstødte som bliver ofre for videnskabens ambitioner. Kan varmt anbefales!
Flemming Dalsgaard
Anmeldelse Helene Th. Svolgart 16. september 2014
Det groteske, det aparte og det anormale har altid vagt underen og nysgerrighed hos mennesket. Gysergenrens popularitet beviser vel dette bedre end noget andet. At finde disse egenskaber i en historisk roman bringer dog groteskhederne det tættere på, og den rislende fornemmelse af et godt gys bliver ved nærheden og virkelighedens fakta i en historisk roman ledsaget af kvalme, gru og sørgmodigheden over, at sådan er verden virkelig. Man trøster sig med, at det var længe siden …
Fra cover til bagside er denne roman en grotesk og vandvittig spændende tur tilbage til England i 1800 tallet, hvor lægevidenskaben gjorde kvantespring. Den er et indblik i et fattigt London, men indblikket gives ikke blot fra de fattiges side. Som læser får vi indsigten igennem forskellige karakterer fra de forskellige samfundslag, hvilket giver troværdig indsigt, da Eibe formår at jonglere alt fra usympatiske overklasseborgere uden empati til bunden af samfundets samspil og oplevelse af verden omkring sig.
Freaks handler om en cirkusdirektør og dennes omrejsende karavane, Sfondrinis Storslåede Seværdigheder, som fremviser naturens mest afskyelige afarter – eller for at være tiden tro: Guds fejltrin/straf. Cirkusset består af alt fra en skægget dame, kæmper, dværge samt diverse deformiteter af lemmer. En ung dreng hører til sidstnævnte kategori, og hans historie følger vi fra han hånes i sit hjem, til han ender hos Giovanni Sfondrini. Skæbne og tidens tand giver cirkusset nye muligheder, hvilket gør, at de krydser veje med en af Londons mest berygtede læger – en læge med en morbid fascination for FREAKS!
Men selvom det morbide, de fattige kår, elendighed, spot og spe fylder en del, gemmer der sig en hjertevarmende fortælling om venskab, sammenhold og kærlighed. Om selvopofrelse og mod. Alt i alt er Eibes fortælling en, som fortjener både plads og opmærksomhed, da den er et sobert indblik i rammer, som normalt belyses igennem en helt anden genre. Der er masser af materiale til gys og gru genren her, men at det er vores historie, som også foregik i Danmark, gør, at disse gerninger fortjener en belysning af en karakter, som Eibe her har formået.
Anmeldelse Boghylden 3. oktober 2014
Lad mig starte med at sige – som en forlængelse af indlægget her – at mit ratingsystem virkelig kommer til kort i denne anmeldelse. For en eller anden gang har jeg sat mig ned og valgt at definere 2/6 som: Dårlig. Og det var bogen som sådan egentlig ikke – den talte bare ikke til mig. Og jeg har ikke sådan et halvt-system, men hvis jeg havde, ville jeg have givet denne bog 2½. Så skal vi ikke bare lade som om, jeg har gjort det?
Men i al fald: I 1800-tallets London møder vi Jack. En ung dreng, hvis hænder er som krabbeklør, og hvis hud er nopret og skællet. Et syn, der den dag i dag også ville forekomme folk ualmindeligt og besynderligt, men som dengang blev ledsaget af decideret had, frygt og tilsvining. Anika Eibe har udnyttet 1800-tallets harme overfor folk, der ikke så ud, som folk nu engang burde, og skrevet en roman, der på højst klassisk Notre Dame-vis stiller spørgsmålet: Hvem er et monster, og hvem er en mand?
citat Udtrykket i øjnene på de mennesker, der sad på de forreste rækker, havde ætset sig ind i hendes bevidsthed, og hun var sikker på, at mindet ville være brændt fast i hukommelsen for evigt.
Sfondrini driver et freakshow, hvor han fremviser alt fra dværge til albinoer, skæggede damer til semi-siamesiske tvillinger. Og det er til dette cirkus, Jacks far beslutter sig for at sælge drengen. Pludselig kan han ikke længere gemme sig hjemme i systuen, hvor det trods alt kun er hans far og brors afsky, han må tage sig af. Nu må han i stedet stå frem på en scene, til skue for al offentlighed. Efter lang tids skjul befinder han sig et sted, hvor mængden af had fra publikum er til at tage at føle på – men til gengæld også et sted, hvor der bag scenen er en accept og et venskab, som han aldrig før har kendt mage til.
Da landevejscirkusset slår sig ned i et teater i London, tiltrækker de sig lægen Doktor Cavendish’s opmærksomhed. Han bruger sit liv på at finde og undersøge alskens menneskelige (og umenneskelige) skavanker i forsøget på at udrydde disse fra verden, og i spændingsfeltet mellem hans iver efter at få hænderne i ‘nye tilfælde’ samt cirkussets overvældende beholdning af deformiteter, bliver freaksne pludselig jaget vildt. Bogen forvandler sig fra at være et stille, moralsk spørgsmål til at være en hæsblæsende jagt efter individualitet og frihed.
citat Cavendish kiggede på sin assistent med et smil, der dog stivnede, da han så Wilders ansigtsudtryk.
“Kan De da slet ikke se skønheden i dette? Vi overlegne videnskabsmænd, der med vores studier kan arbejde for at forhindre denne slags uhyrligheder?”
Jeg kan i virkeligheden rigtig godt lide princippet i bogen. Diskussionen om hvorvidt ondskab ligger i det ydre eller det indre er hverken ny eller original, men den er til gengæld altid spændende og relevant. Eibe krydrer debatten med et historisk syn på de mennesker, som dengang måtte lade sig udstille, og forsøger at se det hele indefra frem for udefra. Og det lykkes til dels også. Desværre – og den største grund til, at bogen simpelthen ikke sagde WOW til mig – virkede hele persongalleriet en smule afstumpet på mig. Rammerne er gode, historien er skrevet i et udmærket sprog, og man kan mærke, den er velgennemtænkt, men personerne fik aldrig rigtig liv og kom aldrig ind under huden på mig. Deres handlemåder, deres tanker, forekom mig ofte en smule karikerede og upersonlige, og skellet mellem godt og ondt blev en smule for tydeligt, og det gjorde det desværre svært for mig for alvor at leve mig ind i historien.
Til gengæld må jeg rose Eibes måde at slutte af på. Nu vil jeg jo ikke afsløre for meget, for det ville unægtelig være ærgerligt, men hvis persongalleriet forekommer en smule uoriginalt og forudsigeligt, er slutningen i hvert fald alt andet. Eibe tager nogle chancer, som næsten er King-Bachman-værdige, og det tager jeg hatten af for. Hvis du en dag samler bogen op og, modsat mig, får et forhold til personerne, lever dig ind i deres historie, vil jeg umiddelbart tro, at slutningen vil efterlade dig åndeløs.
SSO Analyse af Freaks af Helene Th. Svolgart – Januar 2015