Min novelle”Stressmonster” blev egentlig til ved et tilfælde. Jeg blev gjort opmærksom på Nehms Forlags novellekonkurrence, mens jeg selv var et sted i mit liv, hvor skriveblokeringen hang tungt over mig.

Et af de gode råd udi skrivningens kunst er: “Skriv om det du kender”, og da temaet for konkurrencen var arbejdspladser, hvad var så mere nærliggende at skrive om stress?

Det har jeg selv haft inde på kroppen, så her følte jeg mig på sikker grund.

Novellen blev til over ganske få aftener, og jeg havde det fysisk dårligt, mens jeg skrev den. Mange minder og følelser dukkede op i den forbindelse, også følelser, som jeg havde lagt bag mig (troede jeg).

Men det blev vigtig for mig at skrive den, for stress er snart en folkesygdom, og rammer flere og flere. Desværre har man også en tendens til at negligere stress-symptomerne, hvilket kan være farligt. Både fysisk og psykisk.

En vinterdag fik jeg så det uventede opkald fra Nehms Forlag. Ikke alene var jeg blevet udvalgt til antologien, jeg havde også vundet førstepladsen i konkurrencen. Det som jeg dog husker bedst fra opkaldet, var redaktøren, da hun skulle tale om novellen. Hun virkede helt berørt af novellen.

Det var ret fantastisk! 🙂