Isfolket – for 10. gang

Altså … nogen vil nok mene at jeg er en anelse skør. Og det må jeg nok erkende at jeg er.

Jeg er netop gået i gang med Isfolket igen. Kender I den? Det er forbavsende få i min omgangskreds der kender den, selv om den faktisk er solgt til udgivelse i jeg ved ikke hvor mange lande, og at det er en kult-serie.

Den udkom oprindeligt i 1980’erne. Jeg mindes endnu hvordan de udkom med x antal måneders mellemrum. Mener det var 4 måneder (hvilket i sig selv er noget af en bedrift, da Margit Sandemo skrev dem løbende), og i den periode sad vi bare og vansmægtede. Vi var 5 personer der læste bøgerne.

Min mor var den første. Hun var jo også den der købte bøgerne. Dernæst var det mig, min moster og to af mine veninder. Jeg kan ikke huske rækkefølgen, men vi sad og trippede hver gang at der kom en ny bog ud. Vi storelskede den mytologiske, pladderromantiske serie om Isfolket og Tengels slægt.

Ganske kort handler Isfolket om en slægt, der er forbandet af deres forfader Tengel den Onde. I hver generation fødes der en “ramt”, som besidder trolddomsevner, og hovedpræmissen går ud på at de skal have løftet forbandelsen fra deres familie.

Og det her er en slægtssaga. Sidst i bøgerne er der et stamtræ, der er enormt, men vi følger også slægten fra 1500-tallet op til 1960’erne.

Jeg har set læsere fra “nutiden” der harcelerer lidt over Isfolket, og på visse områder giver jeg dem ret.

Der er ufatteligt mange skiftende synsvinkler. Forfatteren hopper gladeligt fra person til person for så at blive alvidende og tilbage igen. Personkarakteristikkerne er lige vel ensartede og også af og til tynde, og så er det trods alt skabelon bøger.

Det som nutidige læser ikke tænker over (og hvorfor skulle de også det?) er at for det første blev bøgerne skrevet og udgivet i 1980’erne. På det tidspunkt var man faktisk ret bornert. Der havde ikke været en bølge af “Fifty Shades” og husmoderporno og de her bøger var ret vovede på den tid.

For det andet blev historien faktisk “bestilt” som ugebladsroman-føljeton. Det stiller også krav til udformningen, såsom skabelon-smagen. Og desuden VAR Margit Sandemo jo ofte ugebladsforfatter.

For det tredje skal man huske på at man i 1980’erne ikke havde haft et fantasy-boom. På den tid var der ikke meget andet end Ringenes Herre og alt andet blev der set ned på, eller i værste fald blev det bare klassificeret som børne/ungdomslitteratur (hvilket man desværre stadig har en tendens til i Danmark).

Det vil sige at hendes serie, som både var vovet og til tider erotisk SAMT havde et magisk islæt, var temmelig revolutionerende.

Alle de 9 andre gange jeg har læst serien har det været på trykt bog (Jeg har næsten alle sammen (min mor har ganske vist hele sættet, og jeg får det nok også samlet helt sammen en dag), men lige nu er mit liv mere til lydbøger, og jeg blev glad da jeg så Storytel havde Isfolket som lydbog. Jeg har nu 3 gange forsøgt at komme i gang med at høre det, men jeg kan slet ikke forlige mig med den danske indlæser.

Derfor var det med stor jubel at jeg opdagede at Storytel selv havde produceret oplæsningen på engelsk, og hun er virkelig en god oplæser (har ingen anelse om hvem hun er, men åbenbart skuespiller og med i noget Twilight?), og her de sidste dage har jeg stor fornøjelse genlyttet til bog 1 og 2. Nu er jeg i gang med 3’eren, som er en af mine favoritter, og jeg ved at jeg kommer til at stortude til sidst. Mind mig om ikke at høre slutningen ude i offentligheden. 🙂

Hvis du ikke har læst serien før og ellers er til magi og mytologi og kærlighed, så gå ikke glip af denne serie. Hvis man så ovenikøbet ikke er for krakilsk med de fejl der er i opbygning, synsvinkler osv, så venter der en fantastisk rejse med den skønne slægt. 🙂

Der er en grund til at det er 10. gang jeg læser(lytter) den nu. 😉

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *