#Foxfattercamp17

Hvis man har fulgt Tellerups forfattere her i weekenden, så har man næsten ikke kunnet undgå at lægge mærke til at nogle af dem var på Forfattercamp. Jeg var en af de 10 deltagere der kunne i år, og det er længe siden jeg har oplevet noget så fantastisk. 🙂

Ikke nok med at vejret var fantastisk deroppe på Djursland, at sommerhuset var rigtig fint, at selskabet var forrygende, inspirerende, skægt og skønt og maden var god. Det der var aller aller bedst var at jeg kom i gang med at skrive igen efter så lang tids tørke.

Som jeg skrev i mit sidste indlæg, var jeg kommet i gang med at skrive i hånden, hvilket var gået forbavsende godt, og derfor tænkte jeg, at hvis bare jeg kunne få indskrevet det, så ville mit mål være nået. Jeg havde ikke forventet at jeg ville skrive noget derudover, for jeg har været så ufokuseret pga. stressen.

Men …. (må jeg få en fanfare?) … ikke alene indskrev (plus samtidig redigering) jeg de håndskrevne sider, hvilket beløb sig til godt 12.000 ord. Derudover skrev jeg også 8.500 ord direkte ind på computeren! Det svarer til godt 45 sider i Word.

Jeg er så glad! I drømmer ikke om hvor glad jeg er, for det har været så frustrerende at være stressramt, men det her … it was just what the doctor ordered. 🙂

Tak igen til de skønne mennesker jeg tilbragte weekenden med, og tak til Tellerup der gjorde det muligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *