Er du okay, Helene?

Er du okay, Helene?

Så skete det virkelig! Jeg er færdig med “Er du okay, Helene?”!

Helene har været lang tid undervejs. Faktisk skrev jeg allerede første halvdel for måske halvandet år siden, men hun ville ikke rigtigt lege med mig, og derfor fik hun lov til at blive gemt i min virtuelle skrivebordsskuffe.

Men noget fik mig til at læse den igennem engang, og den var faktisk ikke så ringe endda (syntes jeg da selv ;-)), så jeg startede op på den, og fik første udkast gjort færdig tilbage i april.

Redaktøren har knoklet som en lille hest, og vi har faktisk både manusplejet OG korrekturlæst bogen, så nu er den faktisk mere eller mindre klar til at gå i trykken!

Det er SÅ lækkert. 🙂

Jeg har ikke set udkastet til forsiden endnu, og selv om jeg selvfølgelig ved hvordan den vil komme til at se ud (når den nu skal ligne de andre bøger), så er jeg spændt på at se hvilken farve de vælger til den. Jeg har ikke selv lagt billet ind på nogen farve, så jeg lader mig overraske som I andre. 😉

Siden da har jeg gået og tænkt på en anden OKAY-bog, som jeg har villet skrive i lang tid, men som der ikke har været hoved til pga. mit foregående turbulente (og dog stillestående) år. Men den pusler, og vil gerne ud.

Så det skal den have lov til. 🙂 Jeg går i hvert fald straks igang!

Så skete det virkelig! Jeg er færdig med “Er du okay, Helene?”! Helene har været lang tid undervejs. Faktisk skrev jeg allerede første halvdel for måske halvandet år siden, men hun ville ikke rigtigt lege med mig, og derfor fik hun lov til at blive gemt i min virtuelle skrivebordsskuffe. Men noget fik mig til…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.