At modtage ros …

Jeg har fået den sødeste besked på “DIN SIDE”.

Fra den dygtige bogblogger Karoline Bloch, som har bloggen Romeo Reviews, og som også tidligere har anmeldt nogle af mine bøger.

Karoline har ikke skrevet til mig med problemer, men bare for at rose mig for mit nye tiltag “DIN SIDE”, hvor unge kan få lettet deres hjerte, eller fortælle mig om emner de savner i bøger. Og som jeg har skrevet tidligere, så gjorde jeg det fordi jeg ofte kunne fornemme en undertone i de henvendelser jeg fik. En lille bøn om at de gerne ville høres, gerne ville forstås. Og det er det jeg håber at kunne give dem. (Altså gamle må selvfølgelig også skrive til mig. ;-))
Og jeg er super lykkelig for at mit tiltag forhåbentlig vil modtages i den ånd, det er tænkt.

Anyway … det er ikke for at være selvfed at jeg laver dette indlæg, men fordi jeg er viiiiiiiirkelig dårlig til at modtage ros.
Jeg kan ellers rigtig godt lide at få ros. Selvfølgelig kan jeg det! Lige som alle andre bobler det inde i mig og jeg føler nærmest jeg kan flyve, og jeg bliver så lykkelig og stolt og glad og …
Også virkelig, virkelig dårlig til at tage imod den.
Fx var jeg med til et event på Faaborg-Midtfyn bibliotekerne sidste onsdag, hvor folk sagde nogle pæne ting om mine bøger, og jeg … skammeligt nok … slog det næsten hen, vidste ikke hvor jeg skulle se hen, og smilede bare forlegent.
Er det mon janteloven der har tag i os her, når vi er dårlige til at tage imod ros?
Hvorfor kan vi ikke bare sige: “tak, det er jeg sgu glad for at du synes, for jeg har også arbejdet hårdt for at opnå det.”?

Men nej, jeg (vi) slår det hen, eller i værste fald nedgør det vi burde være stolte over.

Har du et bud på hvorfor vi (og jeg ved at jeg ikke er alene!) er så dårlige til at modtage ros og smiger?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *